Æblekompot


Æblekompot er fantastisk til både grød, desserter og som topping på hjemmebagte boller.
I juletiden er jeg vild med at komme æblekompot på risengrøden og i løbet af efteråret er det perfekt tilbehør til havregrød, yoghurt og til vaniljeis, hvis man har lyst til en dejlig dessert.
Det er super nemt at lave og kan fint holde sig i flere dage i køleskabet – og det er altså skønt at have sådan et glas duftende lækkerier til at bruge løs af.
Prøv også: flere opskrifter med æbler her >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æblekompot
- 4 æble
- 40 g sukker
- 0,50 vaniljestang
- 1 kanelstang
- 0,50 dl vand
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Fjern kærnehuset fra æblerne og skær æblerne i tern med skræl a 1,5 cm.
Kom æbletern, sukker, vaniljestang, kanelstang og vand i en gryde og kog op under omrøring.
Skru ned til middelvarme, når det er gennemvarmt og rør med jævne mellemrum. Æblerne afgiver en del saft, og det skal gerne koge ind, så det bliver lidt tyktflydende.
Opbevar æblekompotten i glas på køl.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvornår sætter du låget på? Efter afkøling eller mens det stadig er varmt?
Hvornår skal det i køleskabet? Med det samme eller efter afkøling?
Tak for verdens bedste madblog (og beklager de meget nybegynder agtige spørgsmål).
Hej Tenna
Mange tak for din søde hilsen og det er helt fint du spørger :)
Alt afhændig af hvilke æbler man bruger vil æblerne koge ud og blive mos eller beholde formen og blot blive lækre møre. Man kan smage på dem, om de er møre – så er de færdige. Vil du gerne have dem mere most, så kan du mose dem med en ske, piskeris eller køre en stavblender hurtigt i, så det er lidt most og stadig lidt groft.
Jeg skræller ikke selv æblerne inden og sætter på køl straks efter det er færdigt med låg på.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
2 spørgsmål:
1) hvordan ved man hvornår det er færdigt?
2) man skal ikke skrælle æblerne først, vel?
Mit har stået længe nu og er stadig meget i klumper. Ikke at det gør noget. Men undrer mig. :)
Hej AC,
Endnu en glad bruger af din side gennem mange år😉
Jeg vil prøve denne opskrift i dag, da vi har fået en stor kasse æbler. Har du prøvet at fryse det efter det er lavet? Eller måske prøvet at gøre æblene klar og fryse dem utilberedt? Så vi kan lave det flere gange…
Æblerne skal jo bruges nu😉 jeg har lavet klassisk æblemos og frosset ned – et trick er også at fryse mos ned i de bløde isterningebakker og så tage en enkelt op og kom den i børnenes varme havregrød/risengrød😉
Hej Kat
Mange tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for ♡
Det kan sagtens fryses, og hvis det bliver lidt vandet efter optøning, så kan det nemt lunes/varmes igennem og måske lige smages lidt ekstra til igen, så er det som nylavet.
– og super tip med æblemos til isterningebakkerne, det er smart!
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Yeah! Hvor godt :)
Det er dejligt at høre!