Kagemand af brunsviger


En kagemand af brunsviger er et hit og den søde saftige gærdej med masser af smovset fyld er uimodståelig lækker, pyntet med slik og søde sager.
Den skal serveret helt nybagt, med masser af snask og så kan man pynte den smukt og hyggeligt med slik, glasur og flødesskum.
Opskriften kan snildt kommes i en stor rund springform og bages som en helt almindelig brunsviger, hvis man nu ikke lige er i kagemandhumør.
Prøv også: min opskrift på oreo cupcakes >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 10 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Brunsviger Kagemand
- Fyld
- 200 g brun farin
- 1 tsk stødt kanel
- 200 g smør
- Kagedejen
- 2 dl mælk, stuetempereret
- 20 g gær
- 80 g smør
- 2 æg
- 60 g sukker
- 0,50 tsk salt
- 500 g hvedemel
- 1 knivspids stødt kardemomme
- Pynt
- 150 g flormelis
- lidt kold vand
- 200 g slik
- 2 dl piskefløde
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Fyld
Kom brun farin, kanel og smør i en gryde og smelt det langsomt ved lav varme under omrøring. Rør det godt sammen til en ensartet masse.
Lad det køle af til stuetemperatur, og rør det godt sammen, inden det fordeles på kagen.
Dej
Kom mælk i en skål og rør gæren i.
Tilsæt smeltet smør, æg, salt, sukker, kardemomme og mel, og rør dejen sammen, til den er smidig, lækker og blød. Dæk skålen til med et rent viskestykke og lad dejen hæve på køkkenbordet i 45 minutter.
Slå dejen sammen, og form den til en kagemand. Brug fire lige store boller til arme og ben, en stor til maven og en mellem til hovedet.
Kom dem på en bageplade med lidt mellemrum mellem og tryk dem flade og i form til kagemanden. Brug fingrene til at lave mange fordybninger i dejen. Fordel fyldet på dejen og godt ned i alle fordybningerne.
Lad kagemanden hæve med et rent klæde over på køkkenbordet i 2 timer og lav derefter flere fordybninger i dejen med fingeren.
Bag kagemanden i 18-20 minutter ved 175 grader varmluft. Lad den stå på bagepladen med bagepapiret til den er kølet lidt af. Skulle der være løbet lidt fyld på bagepladen, så bruge en spiseske til at skrabe det op og fordele over kagen.
Pisk en tyk og hvid glasur af flormelis og vand, og pisk fløden til en luftig flødeskum.
Pynt kagen med glasur, flødeskum og slik, når den er kølet af.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Min opskrift er med 200 g smør.
Og ellers ens.
Er det ikke lidt meget smør der står i min og hvad gør smørret i en gærdej.
Kh Pia
Meget (fx for meget smør) kan gøre at dejen ikke hæver helt så godt godt. Oplever du mon det? jeg kan godt lide at selve krummen er luftig og smovset er tungt i en brunsviger.
Du kan jo evt prøve min opskrift næste gang og se hvad du synes bedst om og hvordan du oplever resultatet :)
Kh Ann-Christine
Verdens bedste opskrift bagt mange gange. Min flyder dog ud hver gang, så man ikke kan se hvad det ligner. Har du et trick og hvordan ser din ud inden du sætter den i ovnen?.
Hej Louise,
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre!
Jeg laver bollerne til arme og ben ret små og sætter dem lidt fra, så der er omkring 2-3 cm fra kroppen til ben/arme og det samme med hovedet, så samles de under hævning.
Håber det hjælper :)
Kh Ann-Christine
Vi bruger den til børnefødselsdag hvert år og vi har (desværre) sjældent noget til overs :-).
Megagod, så tak
Så skønt at høre ♡