Græske kødspyd og råstegte timiankartofler


Der er altså bare et eller andet med mad på spyd, som gør det der sidder på selve spydene til noget ekstra spændende … om det så er frugtspyd, grøntspyd eller som her græske kødspyd aka græske frikadeller – så er mad på spyd bare et evigt hit hos mine børn.
Vi har lavet de græske kødspyd med lammekød, men man kan snildt bruge både svinekød, oksekød, kylling eller kalkun – det vil også smage rigtig dejligt! Disse græske frikadeller bliver saftige og lækre og hvis man laver lidt ekstra, så er de ganske fine både til at fryse ned og til at tage med på madpakkerne – evt på spyd med små søde tomater mellem hver græsk frikadelle.
Græske kødspyd med lammekød
- Græske kødspyd
- 500 g hakket lammekød
- 1 æg
- 1 spsk soltørrede tomater, finthakkede
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk feta, finthakket
- 3 stængler frisk timian, bladene herfra
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 rødløg, finthakket
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- 1 spsk smør, til stegning
- Råstegte timian kartofler
- 800 g kartoffel
- 5 stængler frisk timian
- 3 spsk olivenolie
- flagesalt
Timian Kartofler
Skrab, skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i grove både.
Vend dem i olie, timian og salt og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovnen ved 200 grader i ca 30-40 minutter eller til de er sprøde, lækre og får samme farve som dem på billedet her.
Græske kødspyd med lammekød
Kom lammekød, æg, hvidløg, rødløg, feta, soltørrede tomater, timian, salt og peber i en skål og pisk det godt sammen med en håndmikser i 1-2 minutter.
Form farsen til kugler og steg dem på en varm pande i olie og smør.
Sæt dem på spyd ved servering. De kan også grilles på spyddet – det er den mere ‘ægte’ version.
Server gerne med en god græsk salat; tomater, rødløg, feta, salat osv + lidt olivenolie, salt og peber.
Jamen altså, hvor ser det altså bare lækkert ud!
Enkelt og inspirende.
Du har i øvrigt ret, jeg har også lyst til efterårsmad i øjeblikket :-)
Mange tak :) Og ja, det her vejr kalder bare på suppe , ik´
Det er bare de lækreste billeder altså!!!
Yndlingsblogger :-)
Århhh, tak <3
Hejsa – så er der lavet frikadeller af 1kg svin/kalv til børnehavens sommerfest i aften – og de er virkelig lækre. Valgte at køre feta, tomater og løg i minihakkeren :)
Hvor skønt! Og rigtig god ide med minihakkeren, det kan også indimellem være et ekstra hit herhjemme hos mine børn ;)
Super lækkert!
Kunne dog ikke finde lammekød. Brugte oksekød i stedet og smed lidt mynte med i farsen. PRØV DÉT! Virkelig lækkert. Og så taziki til kartoflerne gør retten ekstra god ?
Uhmm, det lyder også dejligt!
Hejsa :)
Det lyder lækkert, tror vi skal prøve dem i aften. Har desværre ikke lammekød, så det bliver med okse.
Tror du jeg kan stege dem i ovnen? Hvis ja ved hvor mange grader og hvor længe?
Vh
Hej Anne-Marie,
Det kan du sagtens :)
Jeg vil give dem 175 grader i 15-18 min.
God fornøjelse
Kh AC
Hej Ann-Christine
Mange tak for en vældig fin blog som jeg netop er begyndt at følge. Det kunne være super om man kunne “like” de opskrifter man finder og gerne vil lave, således at de lægger sig i et favorit område på siden, så er det nemmere at finde den igen. :-) bare en tanke. KH Gitte
Tusind tak for input og din søde hilsen ♡
Det vil være rigtig smart og det er med på min liste over forbedringer næste gang jeg skal have lavet nyt design.
Kh AC
Har du nogle tips til hvor man kan købe hakket lammekød henne?
Jeg plejer gerne at købe det fra Troldgården eller Johannesminde :)