Tzatziki
Hjemmelavet tzatziki er så lækkert og super nemt at lave.
Vi spiser gerne tzatziki som tilbehør hele sommeren til grill, salater osv. og den holder sig glimrende til dagen efter også. Jeg kan også godt lide at bruge den lækre dip i sandwich, burgere og som dip til brød og grøntsager.
Om sommeren, når jeg har masser krydderurter i haven, så rører jeg gerne en god håndfuld finthakket grønt i også. Det smager dejligt og mange urter er ret geniale med hver deres smag i dippen. Under opskriften deler jeg lidt tips til både smagen af hvidløg og til at dræne yoghurt selv.
Prøv også: Min bedste opskrift på guacamole >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tzatziki
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 5 dl græsk yoghurt 10 %
- 2 agurk
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.
Riv agurkerne groft, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter, hvorefter de dryppes af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.
Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Jeg har i skabet et jern til at lave kartoffelsne – det er fantastisk til at klemme væden fra de revne agurker
Hej Karen
Det var da en god ide! Tak for at dele tippet.
Kh Ann-Christine
Jeg har lavet citronsalt og bruger det i tilsmagningen. Så får man lige et hint at citronskal også:-)
Hej Ruth
Det er en skøn ide! Tak for at dele tippet :)
Kh Ann-Christine
Dejlig grundopskrift. Jeg tilføjer enten hvidvinseddike eller citronsaft, som grækerne jo gør. Det gør også, at tzatzikien bliver mere holdbar i køleskabet. Og hvis jeg har mynte eller dild, så kommer en af disse urter i også.
Bare lige ekstra tip. Og tak for dine skønne opskrifter generelt.
Hej Vivi
Skønt tip! Tak for at dele og for din søde hilsen. Jeg er rigtig glad for du har glæde af mine opskrifter
Kh Ann-Christine