Æbler med gele


Sukkerkogte æbler med gele er en klassiker på mange fintdækkede juleborde den 24. december til julemiddagen og selv om det ikke har været en tradition i min juletid, så har jeg siden taget det til mig og nogle år serveret den lækre ret som tilbehør til alt fra and til flæskesteg juleaften.
Vi synes det passer dejligt med et halvt æble til hver, men er man helt vilde med dem, skal der måske ekstra til. Det kan bruges andre æblesorter end cox orange, som jeg gerne bruger, fordi de smager skønt og ikke koger ud.
Prøv også: alle mine opskrifter og tips til julemiddagen >>
Æbler med gele
- 4 æble, gerne cox orange
- 1 liter vand
- 2 dl sukker
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 0,50 øko citron, saften herfra
- 1 dl ribsgele
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Skræl æblerne og skær dem i halve og fjern kernehuset, så der bliver en lille fordybning.
Kom vand, sukker, citronsaft og vanilje i kog i en gryde sammen med æblerne og saften fra en halv citron. Kom æblerne i og lad dem koge i 5 min.
Tag æblerne op og lad dem køle lidt af. Fyld æblerne med ribsgele og server dem til julemiddagen.
Næringsindhold

Pr. pers.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Jeg laver også halve æbler med gelé til julemaden – de smager fantastisk ?. Man kan sagtens koge æblerne flere dage eller uger i forvejen, og fryse dem ned i den kolde lage. Husk at stille dem til optøning den 24. om morgenen. Så er der ekstra tid til at koncentrere sig om de øvrige ting til julemiddagen?. Jeg laver gerne en ekstra portion, da æblerne egner sig godt som tilbehør til kold steg mm. ved julefrokosten.
Glædelig jul.
Susanne?
Hej Susanne
Tusind tak for din søde hilsen og fine tip til frysning
Rigtig glædelig jul til dig ♡
Kh AC
De smagte skønt til flæskestegen juleaften. Et dejligt friskt “indslag”.
Så dejligt at høre :)
Tak for din skønne tilbagemelding
Kh AC
Hvis man koger æblerne d.23/12 skal de så gemmes i kogevandet (i køleskabet) til dagen efter?
Tænker de blir brune hvis man opbevarer dem i køleskabet uden de ligger i vandet?
Du kan fint lade dem blive i kogelagen, det plejer jeg at gøre.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Det sørger citronsaften for de ikke gør :-)
Jeg koger altid æblerne d. 23/12 og de er fine næste dag.
Serveres de varme ?? Altså skal de varmes op igen juleaften hvis man har lavet dem dagen før ???
du kan lune dem i lagen.
Blot til 50 grader, så de eer lidt lune.
Jeg syntes nu det er bedst når de er kolde.. En rigtig god kontrast til den varme steg/and og de lune kartofler med sovs..
Det er også dejligt! jeg kan lide begge dele :)
Glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Kogte æbler med æblegele har jeg fået til gås/and Mortens aften og juleaften hele min barndom his min mormor.
Det er en”ret” jeg insisterede på at få efter min mormor dødede, og stadig laver hver Mortens aften og hver juleaften. Dog helst med Ingrid Marie-æbler, da det var disse min mormor havde i sin have😉.
Jeg havde dem i mange år til mig selv, da resten af familien synes, det var en underlig spise. Men for nogle år siden udvidede vores juleaften sig med et par nye gæster, som gerne ville smage “mine” æbler. Så mente mine 3 voksne børn at de selv virkede kræsne ved ikke at smage, og nu laver vil MANGE æbler til disse middage 😄.
Jeg laver dem kun disse to gange om året, men jeg elsker dem med barnlig passion. Ligesom gammeldags æblekage. Det er utroligt hvor lykkelig man kan blive af at spise noget man fik som barn. Gode minder smager altid godt☺☺.
Mange hilsner
Annette Holm
Sikke en skøn fortælling. Det er virkelig dejligt når man kan skabe minder og give dem videre gennem dejlig mad og skønne retter, som du gør i din familie.
Tak for at dele
Kærlig hilsen
Ann-Christine