Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/orzo-gryde-graeske-koedboller/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Pasta, Sommer, Vinter

Orzo gryde med græske kødboller

Denne opskrift på orzo gryde med græske kødboller er virkelig dejlig komfort mad, når det er bedst.

Orzo er en meget lille pastavariant, på størrelse med store riskorn. Orzo er virkelig lækker i gryderetter, suppe og salater – og kan tilmed erstatte ris i en risotto, hvis du skulle få lyst til at prøve den variation.

Her servere jeg orzo i en krydret tomat- og grøntsagssauce toppet med saftige græske deller og drysset med feta, oregano og hvidløg. Krydret, cremet, smovset og bare super lækkert!

Prøv også: opskrift på BBQ Kylling Ranch Salat >>

PT45MPT45M4

Græske kødboller med orzo

Tid i alt45 min.
Arbejdstid45 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Græske kødboller
  • 400 g hakket kalve- og flæskekød
  • 50 g hvedemel
  • 0,50 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 50 g feta, smuldret
  • 40 g soltørrede tomater i olie, finthakkede
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk oregano, tørret
  • 2 tsk salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 2 spsk olivenolie
  • 15 g smør
  • Derudover
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 50 g soltørrede tomater i olie, finthakket
  • 1 squash, i små tern
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk timian, tørret
  • 1 tsk rosmarin, tørret
  • 300 g pasta orzo
  • 150 g spinat
  • 100 g feta
  • 80 g sorte oliven uden sten
  • 1 håndfuld frisk oregano
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Græske kødboller
Rør alle ingredienserne sammen i en stor skål. Lad farsen hvile i minimum 30 minutter i køleskabet, og gerne et par timer.

Steg kødbollerne på en varm sauterpande med olie og smør, og vend dem flere gange undervejs, så de bliver fint runde. Sæt de græske kødboller til side på en tallerken.

Græsk onepot med græske kødboller og orzo
Kom lidt ekstra olie i sauterpanden og sauter løg, hvidløg og soltørrede tomater i nogle minutter ved middelvarme, til løgene er bløde og klare.

Tilsæt squash, hakkede tomater, grøntsagsboullion, timian, rosmarin og orzo og rør det godt igennem. Læg låg på og lad det simre ved lav varme til pastaen er perfekt mør – rør flere gange undervejs.

Rør spinat i og anret derefter de græske kødboller i retten. Smuldr feta over og fordel oliven sammen med et drys frisk oregano på inden servering.