Pasta med friske tomater og hvidløg


Nem og lækker pasta med friske tomater og hvidløg, samt et gavmildt drys basilikum og rigelige mængder friskrevet god ost.
Det er stjernenemt, mega lækkert og aftensmaden kan stå klar på cirka 15 minutter og passer perfekt til de måneder, hvor man kan få solmodne tomater fyldt med smag af varme solskinsdage.
Hele familien er begejstret og det smager simpelthen bare så lækkert!
Prøv også: mange flere opskrifter med pasta >>
Pasta med friske tomater og hvidløg
- 400 g spaghetti
- 3 fed hvidløg, finthakkede
- 2 håndfulde frisk basilikum, grofthakket
- 200 g tomat, grofthakkede
- 100 g parmesan, eller anden hård ost
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Vend hvidløg, basilikum, tomater, parmesan, salt og peber grundigt sammen i en stor skål.
Kog pasta al dente, tag en dl af kogevandet fra pastaen og rør i skålen med grøntsager og parmesan.
Hæld resten af vandet fra pastaen og vend den dampende varme pasta i skålen med grøntsagerne. Smag til med salt og peber og server straks. Gerne med et ekstra drys friskrevet ost.
Næringsindhold

Pr. pers.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Smager virkelig lækkert og er enormt hurtigt og nemt at tilberede. Perfekt til sene dage, hurtige dage, solskinsdage og alle andre dage.
Hvis man nu ik kan lide tomater kan man erstatte det med en anden grøntsag og wvt hvilken.
Så dejligt! Det er jeg sørme glad for at høre :)
Mange tusind tak for skøn tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine