Lasagnesuppe
Lasagnesuppe er så lækkert, hverdagsvenligt og et stensikkert familiehit!
Jeg elsker min klassiske langtidssimrende lasagne! Men hver ting til sin tid og når der ikke er tid til at langtidssimre, så er lasagnesuppe meget hurtig at lave og helt perfekt året rundt. Server den i efterårsvejr, regnvejr, på solskinsdage, til hverdage og til dage, hvor man har brug for en skål nærende og rar omsorgsmad.
Min lasagnesuppe er tilmed fyldt af gode grøntsager og det er jo kun et ekstra plus.
Prøv også: min opskrift på spaghetti bolognese >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Lasagnesuppe
- 2 fed hvidløg, finthakkede
- 1 løg, finthakket
- 400 g hakket oksekød
- 4 gulerødder, groftrevet
- 4 stængler bladselleri, groftrevet
- 1 squash, groftrevet
- 2 dåser hakkede tomater
- 3 spsk koncentreret tomatpuré
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 4 lasagneplader, knækket i firkanter af ca 2 cm
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 125 g frisk mozzarella, skåret i små tern
- 50 g parmesan, friskrevet
- 1 håndfuld frisk timian
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Varm olie op i en gryde og sauter løg og hvidløg heri, til løgene er bløde.
Skru op for varmen og kom kødet i gryden. Brun kødet godt under omrøring og kom gulerødder, bladselleri og squash i sammen med hakkede tomater, tomatpuré og grøntsagsbouillon.
Lad det koge i 15-30 minutter. Kom lasagneplader i, ved at stikke dem ned i saucen med lidt mellemrum mellem pladerne, så de ikke klistrer sammen. Lad lasagnepladerne koge med i 10 minutter, eller til de er perfekt møre.
Smag til med salt og peber og juster konsistensen med ekstra grøntsagsbouillon, hvis den ønskes mere ’suppet’.
Anret i dybe tallerkener med lidt frisk mozzarella rørt i lasagnesuppen, lidt friskrevet parmesan over og et drys friske timianblade.
Spændende! Dejligt med noget helt anderledes :)
:) Den er så anbefalesværdig ;)
Hej Ann-Christine
Tak for en rigtig hyggelig og dejlig blog, den bliver brugt flittigt. Giver rigtig god inspiration.
Hej Birgit,
Tusind tak, det er jeg glad for at høre :)
Kh AC
Genial ide
Ja, ik´ :)
Det lyder spændende, det skal prøves allerede i denne uge. Er helt vild med bloggens nye design.
Kh Rikke
Tusind tak, det er jeg glad for at høre, Rikke :)
Hej AC.
Super lækker opskrift! Både min mand + vores 2 drenge var vilde med lasagnesuppen! :D Endnu engang tak for en fantastisk madblog! Jeg bruger dine opskrifter rigtig meget og anbefaler dig ofte til andre ;) Et godt tip er at tilføje flg. til lasagnesuppen: 2 spsk. Heinz ketchup, 2 spsk. Worchestershire sauce + 1 dl. rødvin.
God weekend :)
Mange hilsner, Susanne
tak:-)
Jeg tilførte også to spsk Engelsk Sovs. Yum
Hvor er det dejligt at høre! Og god inspiration til skøn variation, tak for at dele.
Rigtig dejlig ny uge til dig og tusind tak for den søde hilsen og for at have lyst til at anbefale bloggen videre ♡
Kh Ann-Christine
Tænk engang. Min datter på 4 år kørte 2 portioner ind, hvilket er ret imponerende da hun normalt ikke vil spise lasagne. Bestemt ikke sidste gang vi skal have lasagnesuppe. Tak for inspiration. Er vild med dine opskrifter
Hvor er det bare dejligt at høre :)
Tusind tak for din søde hilsen
Kh AC
Den ser altså spændende ud?, men tror du at den kan varmes dagen efter ?? Det ville være dejligt og du har jo gerne svar på alt ??!!
Haha, det har jeg vist lige knap ;)
Men den er bedst på dagen, da pastaen nemt bliver lidt overkogt ved genopvarmning – men det kan sagtens lade sig gøre at spise de lækre rester dagen derpå. Alternativt kan den gøres klar dagen inden og så blot koges op med pasta når den skal serveres
Kh AC
Hej
Det er rigtigt god blok med mange spænden opskrift ?
Den her lyder også virkelig lækket og spænden. Ville høre om dette er en opskrift du har lyst til at lave en video som du har gjordt men nogen af dine andre opskrifter ?
Det vil jeg meget gerne skrive på listen over kommende videoer, vi gerne vil optage :)
Tusind tak for din søde hilsen ♡
Kh AC
Hej Ann-Christine :) Mega lækker opskrift!
Selvom mine børn plejer at være gode til at spise grøntsager, så er det ret fedt at man kan “skjule” ingredienser som squash og bladselleri i som de normalt ikke er så vilde med :)
Kh Mille
Skønt at høre ♡ Og helt samme oplevelse med mine børn her ;)
Kh AC
Denne super smager simpelthen så godt. Alle her i huset (2 voksne og 3 mindre børn) nyder at spise den, også gør det bestemt ikke noget, at den er så let at lave.
Det er altså også en god måde at “snyde” bladselleri i farmand ??
Hehe, hvor er det dejligt at høre at alle spiste begejstret med ;)
Kh AC
Hej valdemarsro,
tror du det ville være muligt at lave den vegetariske ved at skifte kødet ud med linser?
De bedste hilsner fra Emilie
Sagtens – jeg ville blot undlade kød og komme finthakket champignon eller 1/2 dl røde linser i stedet
God fornøjelse
Kh AC
Opskrifterne er lækre. Vi har kogebogen og bruger den flere gange i ugen
Suppen smager fantastisk ??
Vi lavede suppen over bål med snobrød til. Absolut ikke sidste gang vi har lavet den
Hvor er det skønt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Det lyder så hyggeligt med snobrød og lasagnesuppe over bål.
Kh Ann-Christine
Fantastisk opskrift som falder i alles smag herhjemme. Tak for inspiration til fornyelse. Nogle har det bare lidt vanskeligt med navnet, så den hedder “lasagne i gryde” her på matriklen.
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Hej,
Jeg tænker, at jeg skal prøve denne ret i næste uge, den der god ud!
Jeg så videoen, hvor du lavede den og blev her lidt nysgerrig på den grøntsagtsbouillon du havde i skålen. Det lignede at det var en masse og ikke flydende, hvilket jeg normalt forbinder med bouillon. Hvor får man fat i det fremfor terningerne? :)
Godt nytår!
Hej Lisbeth,
Den er også super skøn!
Jeg bruger grøntsagsboullion fra Herbamare, den kan købes i de fleste supermarkeder, helsekost og online og den smager virkelig godt.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
“Oij, Er du vanvittig mor – Det smager jo vidunderligt, det er min nye livret!”
Det var reaktionen her fra min datter – også efter to mundfulde som hos din datter.
Lavet over bål, simpel og meget velsmagende.
Tak for idéen og opskriften
Vh. Maria
Åh hvor dejligt! Det er jo virkelig så man bare ved det var et kæmpehit!
Tusind tak for din søde hilsen og hvor lyder det hyggeligt med mad over bålet :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Kan det passe at opskriften har været med mascarpone og en ting mere?
Eller husker jeg helt forkert?
Mvh Sarah
Hej Sarah,
Mascarpone og ricotta – det smager også dejligt til :)
Kh Ann-Christine
Vi elsker din lasagnesuppe, og den bliver lavet næsten én gang om ugen. Jeg er dog kæmpe fan af madlavning i en instant pot. Tror du, opskriften kan justeres, så det kan lade sig gøre?
Hvordan vil du lave det?
Så dejligt! Det er jeg glad for at høre :)
Jeg har ikke prøvet en instant pot, så skal ikke kunne sige det med sikkerhed. Så uden at vide det, vil jeg fint tro det kan lade sig gøre, blot vend med pasta til sidst, så den kun bliver tilberedt til den er akkurat mør.
Kh Ann-Christine
Glæder mig til at afprøve din lasagnesuppe. Har gennem flere år nu, brugt dine opskrifter med stor succes.
Er lige lige lidt nysgerrig efter at høre, hvor mange gram pasta der mon skal til for at erstatte lasagnepladerne?
Hej Sarah,
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for! – og håber du bliver vild med lasagnesuppen også.
Omkring 200 g pasta er meget passende
Kh Ann-Christine