Gyros i fladbrød med tzatziki


Gyros med fladbrød og tzatziki er super lækkert og smager af ferieminder, solskin og hygge. Det bløde fladbrød med krydret gyros kød, cremet tzatziki og grøntsager er simpelthen en himmelsk spise.
Den græske ret er nem at lave selv. Kødet skal gerne skal marinere i nogle timer, men arbejdstiden er kort og man kan vende kød og krydderier sammen om morgenen og lade det trække ekstra længe. Traditionelt steges gyros på et rotisserie, men man kan også lave det på en rygende varm pande, hvilket gør retten hverdagsvenlig og nem at håndtere i et almindeligt køkken.
Prøv også: opskrift på falafler >>
Gyros i fladbrød med tzatziki
- Gyros
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk timian, tørret
- 1 tsk oregano, tørret
- 1 tsk frisk rosmarin, finthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 400 g nakkekoteletter, skåret i meget tynde skiver
- 2 spsk olivenolie, til stegning
- Tzatziki
- 2 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 agurk
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 4 fladbrød, lune
- 150 g salat
- 2 tomat, skåret i tern
- 0,50 agurk, halveret og skåret i skiver
- 1 rødløg, skåret i tynde skiver
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Gyros
Rør hvidløg og krydderier – undtagen salt og peber – sammen i en skål og kom kødstrimlerne i blandingen. Vend det godt sammen og lad kødet marinere i minimum 2 timer og gerne op til 24 timer.
Kom olie på en rygende varm pande og lynsteg kødet, under konstant omrøring til det er gennemstegt, smag til med salt og peber.
Tzatziki
Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.
Riv agurkerne groft, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter, hvorefter de dryppes af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.
Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie
Servering
Smør fladbrød med tzatziki og fyld dem med gyros, salat, tomater, agurker, rødløg og persille.
Næringsindhold

Pr. pers.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Hvor køber du dine fladbrød?
Tak for go’ inspiration.
Jeg bager dem gerne selv :)
Du kan finde min opskrift på fladbrød her
Rigtig god fornøjelse og tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Tak! Ser lækkert ud!
Skal der slet ikke noget væske i marinaden? Den ser lidt tør ud?
Det er en tør marinade/rub, jeg kommer ikke væde ved i denne,
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Virkelig lækker opskrift! Min kæreste og hans familie plejer at købe gyros i tyskland som de spiser med sauerkraut, tzatiki og pommes. Han har ikke kunne finde en gyros som var lige så god, men denne her synes han faktisk var bedre! Og dejligt med lidt variation til gyrosen!
Åh hvor dejligt! Det er jeg sørme glad for at høre :)
Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine