Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/middelhavskylling-i-fad/ Aftensmad Græsk, Mad i fad og ovnretter, Nem Hverdagsmad

Middelhavskylling i fad

Her får du en lækker opskrift på middelhavskylling i fad.

Jeg laver middelhavskylling i fad, som ’alt i et fad’ og retten er fyldt med mættende kartofler, solmodne tomater, friske krydderurter, feta, oliven og toppet med en cremet tzatziki og lidt rucola med en simpel olie/citrondressing. Det er så nemt og lækkert at servere.

Så enkelt og virkelig dejlig mad, som smager af sol, sommer og feriestemning.

Prøv også:  opskrift på Kylling i cremet sennepssauce >>

Middelhavskylling i fad
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT1H30MPT30M4
Ingredienser
  • 1 kg kartoffel
  • 800 g kylling, fx bryst og lår
  • 1 øko citron
  • 1 tsk oregano, tørret
  • 1 tsk timian, tørret
  • 1 tsk rosmarin, tørret
  • 75 g feta
  • 400 g blommetomater
  • 50 g sorte oliven
  • 2 spsk olivenolie
  • flagesalt
  • sort peber
  • Tzatziki
  • 5 dl græsk yoghurt 10 %
  • 2 agurk, groftrevet
  • 3 fed hvidløg, presset
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • Til servering
  • 80 g rucola
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Vend kartoflerne med lidt olie, halvdelen af krydderurterne, lidt fintrevet citronskal, salt og peber og kom dem i et ovnfast fad. Bag dem i 25 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft. Vend kartoflerne et par gange undervejs.

Vend kyllingestykkerne i olie, den anden halvdel af krydderurterne, lidt fintrevet citronskal, salt og peber og fordel kyllingestykkerne i fadet med de forbagte kartofler. Kom tomater, oliven og feta i fadet og bag videre i cirka 25-30 minutter eller til kyllingen er gennemstegt.

Tzatziki
Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.

Riv agurkerne groft, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter, hvorefter de dryppes af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.

Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie.

Servering
Vend rucola med et dryp citronsaft, lidt olie, salt og peber og server til middelhavskyllingen med den cremede tzatziki.