Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/citrus-dessert-eller-snack/ Salat Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Citrussalat

Citrussalat er en af mine favoritter i øjeblikket.

Vi spiser altid en masse citrusfrugter herhjemme i vintermånederne; mandariner, klementiner, grape og appelsiner. Friskt, sundt og lækkert og jeg har flere gange lavet sådan en lille tallerken fyldt med et udvalg citrusfrugter, hvor jeg har blandet de søde og de lidt bitre citrusfrugter. Til en citrussalat kan man bruge lige de frugter man har lyst til.

Citrussalat er nok vintermånedernes smukkeste salat, som sagtens kan serveres til julemaden, og så er det en skøn frokostret og smager også dejligt til kylling og falafler.

Prøv også: min opskrift på falafler >>

PT10MPT10M4

Citrussalat

Tid i alt10 min.
Arbejdstid10 min.
Holdbarhed1 dag
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 3 mandarin
  • 1 rød grapefrugt
  • 1 appelsin
  • 2 blodappelsiner
  • 50 g rødkål
  • 30 g pistaciekerner uden salt, grofthakkede
  • 1 spsk hasselnødder, grofthakkede
  • 1 håndfuld frisk mynte, finthakket
  • Appelsindressing
  • 4 spsk appelsinjuice
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Skær skrællen af alle citrusfrugterne og skær dem i file­ter ved at skære skrællen og de hvide hinder af omkring hver båd af citrusfrugterne.

Vend rødkålen med dressingen.

Anret citrusfrugterne smukt på en bund af fintsnittet rødkål på et fad og drys hakkede nødder og myntebla­de over.

Appelsindressing
Rør dressingen sammen og smag den til.