Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/glaedelig-jul-og-juleferie/

Rigtig glædelig jul og juleferie

bordkort-jul

Vi er SÅ klar til juleferie og vi glæder os til at holde juleaften herhjemme hos os i morgen.

Vi starter den 24 december med julebrunch sammen med min søster, svoger og niece – der skal serveres med julede klatkager med grønne pistaciekerner og rubinrøde granatæblekerner. Dertil blødkogte æg, kaffe, juice og hvad der ellers hører sig et godt morgenbord juleaftensmorgen.

bordplanen_og_blandbordet

Vi skal holde jul herhjemme hos os i morgen aften, med mine forældre og bonusbrødre, og med alt hvad der traditionelt hører til en juleaften i vores hjem. Besøg af julemanden, Disneys julekalender, tur i kirken, traditionel julemiddag + en tilføjelse af et par små tryllekunstner, som Johan og Julie har øvet sig på og mægtig gerne vil optræde med.

Allerede her til formiddag vil jeg sætte juleanden i ovnen, tilberedt efter denne opskrift, som er opdateret med tips til perfekt opvarmning af andestegen på selve juleaften. Jeg kan godt lide at være i god tid med tilberedningen og det fungerede perfekt på denne måde sidste år – i dag skrælles kartofler, koges små kartofler til de brunede kartofler og koges risengrød til både klatkager til morgenmaden og ris ala mande til dessert. Det er så hyggeligt og jeg elsker at gå og gøre klar. Senere i dag, når jeg henter Johan og Julie så hjælper de til og bager nye forsyninger af pebernødder til eftermiddags- og aftenens konfektbord i morgen.

kogler

Julemiddagen hos os:

Årets julebord bliver nok lidt en kombination af borddækningen på billederne her – som er fra en middag herhjemme tidligere på måneden-  og lidt elementer  af genbrug fra sidste års julebord, som også blev så fint og hyggeligt. Det bliver i alle tilfælde noget med kogler, gran, hyacinter, stearinlys og små flettede julestjerner.

blandbordet

Jeg holder nogle dages juleferie fra bloggen og vil være (næsten) offline i nogle dage, måske med et glimt hist og pist på instagram – men med computeren pakket væk i hvertfald.

Rigtig glædelig jul til alle I søde læsere her på bloggen ♥

Tusind tak for at I altid er så søde i kommentarfeltet, på facebook, instagram og også derude offline, hvor jeg efterhånden har mødt en del af jer i løbet af året. Det er så motiverende at dele opskrifter, inspiration og rare øjeblikke med jer.

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Diana:
    12. december 2016 kl. 09:57

    Skønnne og lækre opskrifter, har reddet mig mange gange :)
    Har du mon opskriften på den lune rødkålssalat ?, synes ikke jeg kan finde den.

    Rigtig glædelig jul
    Diana

    • Ann-Christine:
      12. december 2016 kl. 10:03

      Den kommer senere i denne uge – opskrift + video :)
      Og den er både virkelig god og nem at lave.
      Tror det bliver på onsdag at den er på bloggen.
      Rigtig glædelig jul til dig og tak for din søde hilsen
      Kh AC

  • Suzanne:
    28. december 2014 kl. 22:12

    Hej Ann-Christine

    Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine.
    Min dejlige mand har været så sød at give mig din bog i julegave, da jeg længe har “udsat” ham og vores børn for mange af de lækre opskrifter på din blog.
    Den er ligeså inspirerende og fin som bloggen og nu er næste uges madplan skrevet :)
    En af opskrifterne, som jeg blev nødt til at skrive på, er de gode grøntsagsbøffer. Jeg har nemlig også gode erindringer om Lones fantastiske mad ;) (min ældste datter gik i samme vuggestue fra 2011 til 2013). Vi flyttede fra Østerbro i 2013, så den yngste pige får desværre ikke glæde af Lones mad, så hvis jeg kan lave lidt herhjemme med den inspiration er det jo fantastisk :)

    • Ann-Christine:
      29. december 2014 kl. 06:08

      Hej Suzanne,
      Tusind tak for din søde hilsen. Hvor er det dejligt at høre at mine opskrifter bliver brugt og at du er glad for bogen også – og skønt at I også har haft fornøjelsen af Lones skønne køkken – hvor ville jeg ønske at der var en som Lone i alle danske vuggestuer og børnehaver :) Johan og Julie gik på græshoppestuen og må næsten have gået der samtidig med jeres datter … vi flyttede selv fra Østerbro i maj 2012.
      Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer
      Kh AC

      • Suzanne:
        29. december 2014 kl. 12:04

        Det må de have gjort – og endda på samme etage. Emma gik på anemonestuen.
        Vi kunne i hvert fald godt bruge en Lone i børnehaven – de laver god mad, men de kommer ikke lige rundt på stuerne med en hel fisk, så alle børnene kan se, røre og finde ud af hvor maden kommer fra eller laver fantastiske resteboller :)

        • Ann-Christine:
          29. december 2014 kl. 20:50

          Åh, ja – det kan jeg godt huske! Hun er så skøn og jeg elskede at hun serverede alt fra stegt lever til grøntsagsbøffer og brugte pasta i bolledejen, for at få det hele til at gå op og undgå madspild.

  • Henkogt Hverdag:
    28. december 2014 kl. 21:08

    Ih, hvor kommer jeg helt i jule/vinterstemning af dine skønne billeder. Tak :)
    Glædelig juleferie til dig også :)

    • Ann-Christine:
      28. december 2014 kl. 21:57

      Tusind tak :) Og jeg håber du også har nydt en dejlig juleferie :)

  • Vis alle 30 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.