Kryddersmør


Kryddersmør er et hit, stort set uanset hvad vi griller. Både til en god bøf, fisk eller kylling i stedet for sauce, til at smøre på brød, til majskobler og til andre grillede grøntsager.
På gode restauranter kurv med nybagte og hjemmebagt! lunt brød og et udvalg af rørt smør er svært at holde fingrene fra. Når vi har gæster til middag herhjemme, så laver jeg også gerne forskellige kryddersmør til det lune brød – fx en kombination af bearnaisesmør, rørt smør med cremefraiche og kryddersmør med chili og citron. I forrige weekend lavede jeg forskellige kryddersmør, så er der lidt godt på køl til de næste ugers måltider – mine favoritter får I her …
Arbejdstid 30 min.
Antal 5 portion
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kryddersmør - 5 varianter
- Bearnaise kryddersmør
- 100 g smør, stuetempereret
- 4 stængler frisk estragon, bladene herfra, finthakket
- 0,50 skalotteløg, finthakket
- flagesalt
- friskkværnet peber
- 1 øko citron, 1 spsk saft herfra
- 0,50 fed hvidløg, presset (kan undlades)
- Rørt smør med cremefraiche
- 100 g smør, stuetempereret
- 50 g cremefraiche 18 %
- 1 tsk flagesalt
- Hvidløgssmør
- 100 g smør, stuetempereret
- 1 håndfuld persille, bladene, finthakket
- 1 fed hvidløg, presset
- 1 nip flagesalt
- Kryddersmør med chili og citron
- 100 g smør, stuetempereret
- 0,50 tsk flagesalt
- 1 knivspids cayenne peber, eller finthakket chili - styrke efter smag
- 1 øko citron, 1 spsk saft og 1 tsk fintrevet skal herfra
- Kryddersmør med mynte og citron
- 100 g smør, stuetempereret
- 1 håndfuld frisk mynte, bladene herfra, finthakket
- 1 øko citron, 1 spsk saft og 1 tsk skal herfra
- 0,50 tsk flagesalt
Ved alle opskrifterne på kryddersmør gælder samme fremgangsmåde:
I en ren stor skål røres smør med krydderurter og de nævnte råvarer – smag til med saltflager.
Når smørret er jævnt rørt med krydderurter, røres det til en kugle, som rulles i et stykke bagepapir eller madpakkepapir.
Rul enderne sammen, som på billederne, og sæt på køl i 30-30 minutter inden servering.
Skær ud i skiver og anret i flere små skåle, så det er nemt at forsyne sig ved bordet.
Rørt kryddersmør kan fint holde sig 14 dage på køl.

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan alle varianterne af smør, fryses ned og hvor længe ? ☺️
Ja, alle dem jeg har lavet her kan fint fryses i 1-2 måneder
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej, bruger du bredbladet persille eller kruspersille? På forhånd mange tak. Mvh. Charlotte
Bare hvad jeg lige har – begge dele fungere glimrende
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Lyder mega lækkert! Jeg pønser på at lave bearnaise smørren – er der rigtigt forstået at både skalotteløg og hvidløg skal rå i? :)
Ja, sådan gør jeg. Du kan evt komme det knuste hvidløg i en skål med kogende vand det tager den skarpe smag, hvis du synes det bliver for stærkt ellers