Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/lynristede-asparges-med-pocheret-aeg-og-laks/ Brunch Fisk & Skaldyr, Forretter, Frokost

Lynristede asparges med pocheret æg og laks

Lynristede asparges med pocherede æg og laks kan serveres både til morgenmad, til brunch, en lækker let frokost med tilbehør af godt brød eller som en delikat forret, portionsanrettet på tallerkener. Sprøde brødkrummer, smørstegt og lynristede asparges og et pocheret æg med løbende æggeblomme. Uhm, det er godt!

Jeg er virkelig glad for at have asparges i haven, det er gaven der bliver ved med at give, år efter år og de er meget nemme at dyrke. Sæsonen for asparges er i fra slutningen af april og frem til sankthans.

Prøv også: flere opskrifter med asparges >>

Asparges med pocheret æg og laks
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Brødkrummer
  • 2 skiver brød
  • 0,50 tsk tørret timian
  • 0,50 tsk tørret rosmarin
  • 1 spsk smør
  • Pocheret æg
  • 4 æg
  • 1 spsk æblecidereddike
  • Lynristede asparges
  • 250 g grønne asparges
  • 10 g smør
  • 1 øko citron
  • 75 g koldrøget laks, i tynde skiver
  • 0,50 håndfuld purløg
  • flagesalt
  • friskkværnet peber
Fremgangsmåde

Brødkrummer
Skær skorperne af brødet og smuldr det fint. Bland det med timian, rosmarin, salt og friskkværnet peber. Smelt lidt smør på panden og rist på panden, til brødkrummerne er sprøde og gyldne.

Pocheret æg
Bring en gryde med vand i kog. Slå hvert æg ud i en lille skål. Tilsæt æblecidereddike, når vandet koger og tag gryden af den direkte varme. Brug en ske eller piskeris til at lave en hvirvel rundt i vandet, så der kommer et hul i midten.

Kom et æg i midten af hvirvlen og sæt gryden tilbage på varmen. Kog ægget i cirka 3 minutter, tag det forsigtigt op med en hulske og læg det på en tallerken – fortsæt på samme måde med de andre æg.

Trim til sidst æggene med en skarp kniv, så de er flotte og glatte i overfladen.

Grillede asparges
Knæk den nederste trævlede ende af aspargsen. Varm en pande op med smør og rist aspargsen i ca. 2 minutter til de har fået lidt farve og stadig har et sprødt bid.

Anret på et stort fad med smalle skiver laks, pocheret æg, brødkrummer og fintklippet purløg. Drys med flagesalt og friskkværnet peber og server straks.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad