Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tips-goere-hyggeligt-lave-madpakker/

8 tips til at gøre det hyggeligt at lave madpakker

madpakke tips

Vi er i den grad tilbage i hverdagen med vækkeur, madpakker og skoletid igen. Og det er jo faktisk slet ikke så tosset – jeg holder meget af hverdagen!
På trods af køkkenrod og følelsen af nærmest at være i gang med at flytte ind i eget hjem igen, så er vi kommet helt godt fra start og jeg synes (igen), at det er mægtig hyggeligt at lave lækre madpakker til Johan og Julie. Den følelse går lidt op og ned – før sommerferien glædede jeg mig virkelig enormt til ikke at lave daglige madpakker – men efter en lang pause fra det, synes jeg faktisk det er tophyggeligt at lave lækre madpakker til mine børn.

For mig handler det om at gøre det hyggeligt at lave dem … – vil selvfølgelig gerne lave madpakker, der er lækre at åbne og spise, men vil altså også gerne have det sjovt med at lave dem. Det er jo lidt en daglig rutine, som man lige så godt kan få det bedste ud af, ik´

Her er 8 tips

– som gør det hyggeligt for mig at smøre madpakkerne

  1. Jeg bager 2-3 gange portioner på en gang af pirogger, pølsehorn, pizzasnegle, minipizzaer, tomatsnurre og andet godt – find alle mine madpakke opskrifter her. Jeg bager til madpakker ca en gang om ugen og ofte 1-2 forskellige retter af gangen, så er der altid forskelligt at vælge imellem, så det ikke er den samme madpakke hver dag. Ofte får jeg det passet sammen med at børnene har legeaftaler, hvor de så kan få en friskbagt lækker ting om eftermiddagen herhjemme – eller vi spiser det jeg har bagt til aftensmad med grøntsager, salater eller lign til. På den måde tager det ikke så meget ekstra tid – og det gør det daglige smøren madpakke så meget nemmere. Når bagværket er kølet af, så tager jeg fra til dagen efter og fryser resten ned i frostposer, så det passer med to madpakker i hver.
  2. Hver aften tager jeg op fra frys til næste dags madpakker eller ser hvad jeg har der er friskbagt. Jeg luner det lige hurtigt på brødristeren om morgenen, og lader det køle af inden det kommer i madpakken, så er det næsten som friskbagt.
  3. Har altid gulerødder, agurk, minitomater og peberfrugt på køl – det er hurtigt at skære, snitte og komme i madpakken og det er sikre hits hos mine børn.
  4. Små bager-papirsposer kan købes online og de er så gode til lige at komme et pølsehorn i eller en klapsammen til den hurtige mellemmåltids madpakke – et par klistermærker gør det lidt festligt. Mine børn får sådan en med i deres 1´er madpakke til 10-frikvarteret.
  5. Mit madpakkekit gør det hyggeligt at smøre madpakkerne; silikoneforme til grøntsager, små bøtter til ketchup, dip og soya, farvestrålende klistermærker, glimmerkuglepenne og små manillamærker til at skrive en kærlig hilsen på. Intet af dette tager særligt meget længere tid, men det gør det bare hyggeligt at stå med. Når jeg kigger forbi butikker som Søstrene Grenes og Tiger, så kigger jeg altid efter om der er lidt nyt sjovt til madpakkerne. Klistermærker eller lign.
  6. Silikonemuffinsformene er virkelig super til at komme grøntsagerne i. Det ser pænt ud og der er lidt styr på tingene.
  7. En lille sød overraskelse – mine børn er ellevilde med peanutbutter på rugbrød i øjeblikket, så i dag har de en halv rugbrød med peanutbutter med som en ekstra lækker ting. Det er da nemt! – det kunne også være 1-2 dadelkugler (som jeg laver mange af og opbevarer på køl), blandede friske bær, 1/2 figenstang, en lille muslibar eller lign. Bare sådan en lille skøn og stadig sund lækker sag, som ikke tager appetit fra grøntsager og mad.
  8. Jeg smører altid madpakker om morgenen – det er hyggeligst for mig. Men det er egentlig underordnet! Pointen er at gøre det når det fungere bedst for en; samtidig med man laver aftensmad, i forbindelse med oprydningen efter aftensmad eller om morgenen.

Hvad er jeres bedste tips til at gøre selve madpakketilberedningen ekstra hyggelig?  

37 kommentarer
  • Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal skrev:
    15. august 2016 kl. 13:11

    Det lyder i hvert fald til at være både hyggeligt for dig at smøre madpakkerne og for børnene at åbne dem. :-)
    Og så er det virkelig dejligt med så god en variation.

    • Ann-Christine skrev:
      15. august 2016 kl. 17:51

      Har også besluttet, at jeg vil holde fast i at det ér hyggeligt i lang tid ;)

  • Henriette skrev:
    15. august 2016 kl. 13:38

    Jeg ordner altid madpakker mens min mand rydder væk efter aftensmad og ungerne dimser med LEGO, tegninger eller en opgave i skolehæftet, de dage der er sådan en. Så er vi sammen i køkkenet, selvom vi laver hvert vores.

    Min datter har madordning i børnehaven, men min søn skal have tre madpakker med hver dag. Jeg har købt fine madkasser og små bøtter fra sistema og syet frugtposer til 14-maden.
    Derudover har jeg også madmuffins, pirogger, pizzasnegle el.li. i fryseren. Når jeg laver madpakken om aftenen putter jeg bare tingene i direkte fra fryseren – så er de tøede og klar til spisetid. Og jeg elsker også de små søde treats. Her er yndlings-treaten minimuffins bagt med frugt og lidt groft mel/havregryn. De er søde og føles som en lille bid kage, men de er grove og med meget lidt sukker. Kæmpe hit!

    • Ann-Christine skrev:
      15. august 2016 kl. 17:53

      Hvor lyder det som en hyggelig aftenrutine – det er tit rart bare at være sammen og lave hver sine ting samtidig.
      God ide med en lille og forholdsvis sund minimuffins – det vil være et kæmpe hit i fredagsmadpakken herhjemme også :)

  • Nicoline skrev:
    15. august 2016 kl. 15:15

    Uhhh madpakker, ja det kan til tider godt være en sur pligt, men jeg gør også mange af de ting du beskriver, og det letter det rigtig meget i hverdagen. Jeg planlægger madpakkerne om aftenen efter aftensmaden mens vi rydder op i køkkenet, ligger tøj frem og pakker skoletasker. Børnene bliver af og til spurgt om hvad de vil ha med og hjælper også til med at pakke. Jeg skærer først frugt ud om morgenen. Varmer også det optøede fra fryseren på brødristeren om morgenen, samt pakker grønt. Vi har altid gulerødder i vand i en boks i køleskabet. Hurtigt og nemt at pakke i madpakken.
    Mine børn er ikke så meget til Div. Dimser og klistermærker, men jeg har mange små bøtter til at putte tingene i, og lukker ofte det der er pakket ind i madpapir med maskintape i flotte farver.
    I fryseren har jeg også ofte, ud over det du beskriver, kødboller, laver en stor portion og fryser ned, serverer dem på spyd med nudler og grønt ved siden af. Sikkert hit. Små pakker med krydret oksekød, faktisk efter din opskrift, de kan tages op og fyldes i en tortilla pandekage med grønt og salsa. Den pakker jeg ind i madpapir og et par farvede elastikker om. Hakkebøffer der er stegt og burgerboller, det kan ligges sammen med lidt grønt og evt ost. Smeltet på bøffen i mikroovnen samt ketchup, måske i en lille bøtte. Skinkehorn er også et hit. Horn bagt med et stykke ost og et stykke skinke i. Grovtoast, gerne hjemmebagt, som jeg laver til toast med skinke og ost om morgenen i en toaster. Køler dem lidt ned inden de pakkes i madpapir og puttes i madpakken.
    Desuden laver jeg hjemmelavede knækbrød, kiks, müslibar, stenalderbrød samt muffins med frugt og groft mel. Det er ikke altid jeg har det hele, men dejligt når der er noget at vælge i mellem, det gør madpakken nemmere at varierer.
    Jeg har også en lille kasse med små sjove legetøjsdimser, og de kommer også af og til i madpakken.
    Desuden frugt skåret ud i mundrette stykker i en lille boks, måske med et par blåbær eller hindbær ovenpå. Eller passionsfrugt over frugtsalat. Det ser smukt ud og hindre at frugten bliver brun. Fine servietter, pålægsgafler eller fint engangsbestik er også et hit. Har også små poser med lynlåsluk til grønt, nødder ol. Her kan man påklistre et fint klistermærke el.-Nemme point.
    Desuden er det et kæmpe hit hvis vi en sjælden gang har været på McDonald’s og der er blevet overskud af de små pakker med ketchup ellers nuggets sovs og gi’ dem med i madpakken, måske sammen med nogle nuggets, minirugbrød og grønt.
    Mine børn får også lov til at købe i skoleboden 1gang om måneden. Det er et hit, og aftalen gør at de ikke plager resten af måneden.
    Så godt dine børn i menuavisen. Så hyggeligt og Altid dejlig med inspiration til madpakkerne fra alle fronter.
    Håber det skrider fremad med jeres nye køkken. Lyder bare til at blive så skønt.
    Nicoline

    • Ann-Christine skrev:
      15. august 2016 kl. 17:57

      Du har bare altid så mange skønne og inspirerende ideer, Nicoline! ♡
      Tak for at dele, det er jo så fine og gode ideer, skønne madpakker lyder det virkelig til.
      Ja, det skrider langsomt frem – krydser så meget fingre for at alt lykkedes som det skal :)
      Kh AC

      • Nicoline skrev:
        15. august 2016 kl. 22:23

        Tak Ann-Christine for det søde ord og i lige måde. Og ikke kun når det gælder mad. Bl.a er jeg begyndt at læse igen efter mindst 10 års pause pga. dine inspirerende anmeldelser. Så dejligt at kunne inspirerer hinanden. Og så sjovt at se at Julies yndlings madpakke er sushi som jeg tidl. delte her i kommentar feltet?
        Kæmpe respekt for at du deler så meget af dit og din families liv/ levevis her på bloggen. Det kræver mod og jeg har dyb respekt for det. Så tak for det.
        Nicoline

      • Ann-Christine skrev:
        19. august 2016 kl. 07:53

        Det er nemlig bare så rart at vi kan inspirere hinanden! Det sætter jeg stor pris på og synes er helt enormt hyggeligt :)
        Og ja, sushi er nemlig blevet hendes livret i madkassen, hun er også ret vild med at hun selv kan lave dem. Det var så godt et tip.
        Tusind tak for dine søde ord. Tror at fordi jeg har været i gang med bloggen i så mange år efterhånden (9 1/2 år) så føles det meget naturligt at dele det jeg gør og at undlade alt det jeg ikke deler – men hvis jeg skulle starte op i dag, så ville jeg virkelig også skulle gøre mig mange tanker om det.
        Rigtig dejlig dag til dig – og weekend snart
        Kh AC

  • Josefine skrev:
    15. august 2016 kl. 20:56

    Det lyder bare super lækkert med alle de gode ting til madpakken! Dejligt med gode ideer ?
    Jeg synes dog at jeg oplever at når jeg fryser boller/pølsehorn eller andet ned og tager det op til optøning natten over så bliver dejen helt slatten og våd igen – har du et tip til hvordan jeg undgår det?
    Og hvor køber du de fine papirsposer henne? ?

    • Ann-Christine skrev:
      19. august 2016 kl. 07:43

      Hej Josefine,
      Dejligt at høre :)
      Det er længe siden jeg har oplevet det problem, men kan godt huske at det indimellem skete for lang tid siden – hvad der gør forskellen skal jeg dog ikke helt kunne sige. Kan det være noget med at fryse mindre portioner ned? Og give det god plads til at tø, så det ikke står tæt op af noget …
      Papirsposerne er hvide bagerposer og jeg kan ikke huske præcis hvor jeg købte dem
      Kh AC

  • Mia skrev:
    18. august 2016 kl. 09:47

    Fantastisk indlæg. :-)

    • Ann-Christine skrev:
      19. august 2016 kl. 08:24

      Tusind tak :)

  • Helene skrev:
    22. august 2016 kl. 11:33

    Hej,
    Tak for skønt indlæg. Meget inspirerende!
    Må vi ikke se nogle billeder af de færdige madpakker? De lyder så fine :-)
    Dbh,
    Helene

    • Ann-Christine skrev:
      25. august 2016 kl. 08:33

      Jo, det kan du tro – jeg viser med jævne mellemrum billeder af dagens madpakke og indhold på instagram og snapchat :)
      Kh AC

      • Helene skrev:
        29. august 2016 kl. 11:18

        Lyder dejligt. Så må jeg til at følge dig der.
        Her i år har jeg været mere inspireret og virkelig forsøgt at lave min datters madpakker lækre og indbydende. Hun er ret tilfreds med indholdet, men har netop fortalt at det bliver rodet sammen og uappetitligt når hun åbner det. Spydende ryger fra hinanden og der er leverpostej på toppen.. ;-( Det er en madkasse med flere rum og jeg ligger madpapir i mellem maderne eller maden jeg har lavet. Men det virker åbenbart ikke. I dag forsøgte jeg mig med at tape madpapir hele vejen rundt om hver mad, men det var ret omstændigt. Har du nogle gode tips til hvordan madpakken stadig er indbydende når den kommer frem, ikke bare på køkkenbordet? Tak!
        Dbh, Helene

      • Ann-Christine skrev:
        31. august 2016 kl. 09:30

        Det jeg gør er at have to forskellige størrelser af madkasser, og så vælger jeg den der kan fyldes helt med det der nu skal med i madpakken den dag. Når madkassen er helt pakket til kanten, så er der ikke noget der kan rode rundt. Jeg har brugt dem med flere rum, men synes de var svære at fylde helt, så nu bruger jeg nogle med ét rum, og laver selv inddelingen med madpapir, silikoneforme og små bøtter med låg.
        Kh AC

      • Helene skrev:
        31. august 2016 kl. 09:46

        Tak for det. Det prøvede jeg faktisk i dag, så må vi se hvordan det går…
        Kan se at dine fine cafemadkasser kun fås i en størrelse, kommer de også i lidt mindre?
        Tak :-)

      • Ann-Christine skrev:
        31. august 2016 kl. 09:57

        Ja, og de er ret store i det. Det er dem, som jeg har brugt i dag, og der er fx plads til sushi i to lag.
        De andre jeg gerne vil have i shoppen igen er mindre, men dem kan jeg ikke bestille hjem i øjeblikket.

      • Helene skrev:
        31. august 2016 kl. 09:50

        VIlle forresten være super fedt hvis du i shoppen solgte et “start sæt” til madpakken med alle de fine ting du selv bruger. Cupcake forme, fint bånd, særligt tape, madkasse, små kasser, etc.. Det ville jeg gerne købe :-)

      • Ann-Christine skrev:
        31. august 2016 kl. 09:56

        God ide!
        Det kunne jeg godt overveje :) Venter lige på at mine yndlingsmadpakker fra Japan, kan bestilles hjem igen :)

  • Helene skrev:
    29. august 2016 kl. 12:24

    Hej igen,
    Kan ikke finde silikone muffin forme i din shop. Vil du smide et link?
    Tak :-)

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:35

      Jeg har dem ikke i shoppen, desværre.
      Men prøv at google dem, de fåes mange steder :)

  • Anette skrev:
    3. september 2016 kl. 17:30

    Nu har jeg ingen børn, så laver “bare” madpakke til mig selv… og skal jeg mødes med min mor skiftes vi ofte eller har forskellige ansvars områder…. det egentlig ret hyggeligt 1 står for selve maden en anden for snacks og drikke, ved ikke om man kunne lave madpakke “klub” som forældre og på den måde skiftes til at lave madpakke.
    Det skønt når jeg kan havde hjemmelavet most med, den er froset lige når den presses så derfor kommer den med og tør langsomt (medmindre den er frisk lavet)
    De små bøtter med låg som fakta ofte har er genialle til enten lidt nøder eller lidt dip.

    • Ann-Christine skrev:
      5. september 2016 kl. 11:29

      Hvor hyggeligt! Og ja, det kunne da være sjovt med sådan en madpakkeklub – det kunne vi da overveje :)
      Dejlige ideer :)

  • Mormormedstiletter skrev:
    13. august 2017 kl. 12:06

    Tak for en altid fin blog, som er en kæmpe inspiration for mig i hverdagen, hvor jeg altid kan finde gode opskrifter hos dig?

    • Ann-Christine skrev:
      13. august 2017 kl. 12:44

      Hvor er du sød ♡ Tusind tak!

      • LOUISE skrev:
        13. august 2017 kl. 14:23

        Hvor køber du dine Små bager-papirsposer?

      • Ann-Christine skrev:
        15. august 2017 kl. 09:55

        Jeg har købt dem online for længe siden, og kan ikke lige huske hvilken webshop – men prøv bare at google ‘små bagerposer papir’
        Kh AC

  • Stine skrev:
    13. august 2017 kl. 16:07

    Jeg bliver simpelthen lige nød til at vide hvor du har fået den kiki madkasse fra? Mit voksne hjerte kan ikke stå for den;D

    • Ann-Christine skrev:
      15. august 2017 kl. 09:57

      Den er købt hos bentoandco.com

  • henriette pedersen skrev:
    25. oktober 2017 kl. 16:42

    jeg vil gerne lave pirogger uden honning i dejen har søgt på det uden resultat kan det pilles fra eller erstattes med andet

    • Ann-Christine skrev:
      26. oktober 2017 kl. 14:10

      Du kan fint erstatte honning med sukker i denne type brød (eller omvendt)
      Det kan også godt undlades, og så skal de blot hæve en smule længere :)

  • Line skrev:
    6. januar 2019 kl. 20:03

    Hej
    Tak for en masse dejlige opskrifter ?
    Luner du os pølsehorn på brødristeren om morgen ?

    • Ann-Christine skrev:
      7. januar 2019 kl. 08:18

      Nogle gange gør jeg, men langt fra altid og det går også fint uden. Prøv dig endelig frem og se hvad du synes er bedst :)
      Tak for din søde hilsen
      Kh AC

  • Louise skrev:
    10. marts 2019 kl. 08:53

    Hej

    Virker dine opskrifter på kræsne børn? Jeg har en søn der hver dag kommer hjem med en fyldt madkasse og han nægter at spise rugbrød. Og er det ikke meget usundt at spise pizzasnegle og de der pirogger?

    Ellers en lækker side

    Kh en Mor til en kræsen dreng på 12år

    • Ann-Christine skrev:
      10. marts 2019 kl. 20:42

      Ja, det får jeg ofte tilbagemeldinger om at de gør med stor succes :)
      jeg synes ikke at mine opskrifter på pizzasnegle og pirogger er usunde, men alt handler jo om balance og herhjemme bliver madpakken derudover fyldt med grøntsager + der er en god skål grønt til eftermiddagssnack mv.
      Jeg har forresten skrevet et indlæg for nogle år siden om kræsenhed her, måske du har lyst til at læse det :)
      Kh AC

  • Ruth skrev:
    3. februar 2021 kl. 22:50

    hej det bare fordi min søn Mateo ikke gider spise hans madpakke medmindre det er chokolade eller nutellamadder på toast. han smider det ud hvis det minder det mindste om rugbrød. jeg tror altså ikke han vil synes godt om pirogger eller dadelkugle men hvad synes i? jeg er virkelig depesretat jeg ved faktisk virkelig ikke hvad jeg skal gøre…
    På forhånd tusind tak

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.