Makroner
Makroner er nemme at bage selv og de er helt uundværlige i en god klassisk gammeldags æblekage og er også lækre som sprødt lækkert knas i trifli og som knas til is og andre dejlige desserter og kager.
De er også dejlig som en lille sprød småkage til en kop te ♡
Her er de lavet med mandelmel, men du kan også bruge hasselnødder eller pistacie for en anden smag som passer dejligt til det som makronerne skal bruges til.
Prøv også: Opskrift på gammeldags æblekage >>
Arbejdstid 5 min.
Antal 30 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Makroner
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 70 g mandelmel
- 150 g flormelis
- 50 g æggehvider
Kom mandelmel og flormelis i en minihakker og kør til det er helt ensartet i konsistensen. Tilsæt æggehvide og kør til massen er helt ensartet.
Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt runde makroner ud på en bageplade med bagepapir i en størrelse af en 2 krone.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft i ca. 15-20 minutter, hold øje med dem bagetiden kan variere en del afhængig af ovn.
Lad dem køle af på en bagerist.
Sæt på madplan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg erstattede mandel med hasselnøddemel og 50gram af de 150g sukker var hvidt sukker. Jeg samlede melet, æggehviderne og sukkeret i en skål og kørte med en stavblender. Resultatet er meget flydende, jeg har afviget lidt – så det kan jo være det der har gjort det. Kunne man måske få nogle billeder af jeres undervejs for at få en forståelse for fremgangsmetoden?
Hej Emil
Jeg tror problemet er stavblenderen, som kører nøddemelet til nøddesmør. Det er årsagen til at det bliver flydende. Hvis du ikke har en minihakker, så kan du alternativt bruge en håndmikser til at samle dejen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvorfor bliver mine helt blanke på oversiden i stedet for at sprække som billedet viser ??
Hej Karen
det bliver kun et gæt. Har du pisket æggehviden eller måske kørt marengsmassen i længere tid?
Kh Ann-Christine
Er ingredienserne korrekt afmålt?
Jeg har været meget nøjagtig, men de flyder ud til en stor masse🙈🤷
Hej Bente
ja, mængderne er som jeg laver dem. Har du pisket æggehviderne? Det gør jeg nemlig ikke og det vil godt kunne være årsagen.
Kh Ann-Christine