Mexi Agurkesalat
Jeg eksperimenterer lidt med tortillas, burritos og andre dejlige mexicanske retter. Det mexicanske køkken er en ret fin måde at imødekomme hele familiens behov på. Vi voksnes behov for varieret, sund, nærende mad og sprøde salater og børnenes lyst til mange små retter de kan blande selv. De mexikanske tortillas tager ikke lang tid at lave selv og de smager virkelig fortræffeligt – jeg har endnu ikke den helt perfekte opskrift på plads, men den begynder at ligne noget.
I weekenden lavede jeg en skøn agurkesalat som supplement til tortillafyld og den smagte virkelig dejligt. Jeg kunne sagtens servere den til en mere traditionel helstegt kylling også.
Arbejdstid 5 min.
Antal 1 glas
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Mexi agurkesalat
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- ½ agurk, finthakket
- ½ skalotteløg, finthakket
- ½ fed hvidløg, finthakket
- 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
- 1 tsk olivenolie
- 1 tsk æblecidereddike
- ½ tsk honning
- 1 nip chili
- 1 nip salt og friskkværnet peber
Vend alle ingredienserne sammen i en skål og smag til
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad











Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kære Ann-Christine Jeg har alle dine bøger og bruger dem rigtig meget – men sommetider leder jeg jo også på nettet efter et eller andet specielt. Det fører ofte til en opskrift fra Valdemarsro 😀, som jeg så synes ser god ud. Fx stødte jeg nu på Mexi Agurkesalat. Så kanjeg jo kigge på iPad’en, printe den ud eller søge i en af bøgerne om den står der. Jeg skulle ikke bruge opskriften nu, så jeg gjorde ingenting, men tænkte som så ofte før: Det ville være en fin hjælp, hvis du noterede ved opskrifterne på nettet, hvis opskriften stod i en af bøgerne – og hvilken. Det ville være nemt bare at slå den op. —- Ville der ikke også være lidt reklame i det?
Mange hilsener
Birgitte
Kære Birgitte
Mange tusind tak for din søde hilsen, jeg er rigtig glad for at du har glæde af mine kogebøger ♡
Det er ikke alle mine gamle opskrifter her på Valdemarsro, som jeg (endnu) har udgivet i en kogebog, og jeg finder også løbende på nyt, som jeg udgiver her og ikke er med i en af mine kogebøger (endnu). Derfor vil der ikke være henvisning på i hvilken bog opskriften kan findes på disse opskrifter.
Men, i alle de opskrifter jeg har udgivet i bogform, der kan du se i hvilken bog under opskriften, se fx denne opskrift på kylling i cremet sennepssauce. Hvis du scroller lidt ned under opskriften til tips til opskriften, så er der i slutningen der henvisning til hvilken kogebog og hvilket sidetal i bogen.
Håber det kan være en hjælp :)
Kh Ann-Christine
Lækkert! Tror du jeg kan lave agurkesalaten i forvejen og servere den i aften? (Så den trækker i 4 timers tid)
ja, det kan du sagtens :)
Det er bare rigtig sødt af dig Laura. Tusind tak