Bagte Rabarber


Bagte rabarber er virkelig lækkert, som tilbehør til mange retter. Prøv at spise det til morgengrøden, server det til ostebordet med charcuteri eller brug de bagte rabarber til trifli, i stedet for kompot og i yoghurt med granola.
Man kan bruge hvilken som helst rabarber stængler, men er de i den meget syrlige del af skalaen, så skal der måske justeres en anelse op for sukkeret. Prøv dog at holde sukkermængden lidt nede, da rabarbersmagen også udvikler sig så lækkert og aromatisk velafbalanceret, når rabarberen bliver bagt.
De færdige bagte rabarber kan opbevares på køl og kan sagtens holde sig i 3-4 dage.
Prøv også: opskrift på lækker rabarberkage >>
Bagt rabarber
Kom rabarber, vanilje og sukker i en skål og vend det godt sammen.
Fordel i en bradepande med bagepapir og bag rabarberne i en forvarmet ovn ved 140 grader varmluft i 30 minutter.