Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/efterarspandekager-morgenmadspandekager-med-aeble-og-kanel/ Brunch Efterår, Frokost, Morgenmad, Pandekager, Snacks

Morgenmadspandekager med æble og kanel

Efterårspandekager hitter hjemme hos os i disse dage. Vores æbletræ bugner af røde og sød/syrlige æbler. Perfekt til både at spise som de er, og til at bruge i mad, kager og pandekager.

Æbler og kanel er match made in heaven, så begge ingredienser er der naturligvis i disse pandekager, tilbehøret er karameliserede hasselnødder og æbletern.

Personligt foretrækker jeg ofte flere forskellige farver på min tallerken, men omvendt så er farverne i denne ret vist ret kendetegnende for årstiden …

Prøv også: min bedste opskrift på pandekager her >>

PT15MPT15M2

Efterårspandekager med æble og kanel

Tid i alt15 min.
Arbejdstid15 min.
Kan frysesJa
Antal2 pers.
Ingredienser
  • 2 æg
  • 2 banan, modne
  • 1 tsk kanel
  • 35 g mandler
  • 35 g kokosmel
  • 1 æble, fintrevet
  • 1 spsk smør, til stegning af pandekagerne
  • Tilbehør
  • 15 hasselnødder
  • 2 spsk honning
  • 0,50 tsk kanel
  • 1 æble, skåret i tern
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Mandler og kokosmel blendes til fint mel

Bananer moses og blandes med æg, kanel, og mandel/kokosmel.

Steg pandekagerne i klatter af en spiseskestørrelse på en varm pande med smør. Vend dem når de er helt færdigstegt på den ene side.

På en anden pande varmes honningen op og hasselnøddekernerne ristes heri sammen med kanel.

Vend tilsidst æbletern hurtigt på panden med hasselnødder.