Hindbærmuffins


Søde og saftige hindbærmuffins ♡
Jeg elsker at bruge årstidens frugt og grønt i min madlavning, men jeg nyder også at tage en pose frosne sommerbær op af fryseren og bruge dem i køkkenet til både bagning, smoothies og andet dejligt.
Det er ren luksus med sommersmag på en regnfuld efterårsdag, og disse hindbærmuffins er virkelig lækre og saftige for de dejlige stykker bær er som små saftbomber i kagen, så de holder sig skønne i 1-2 dage i en lufttæt beholder.
Prøv også: min opskrift på hindbærfromage >>
Hindbærmuffins
- 75 g smør, stuetemperet
- 175 g sukker
- 2 æg
- 1 dl yoghurt naturel
- 175 g hvedemel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1,50 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 150 g hindbær, friske eller frosne
- 1 spsk sukker, til at drysse over
- Til pynt
- 75 g flormelis
- 1 spsk vand eller hindbærsaft
- 1 knivspids farvepasta
- 1 tsk frysetørret hindbær
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Pisk smør, vanilje og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Pisk æggene i et ad gangen til det er helt ensartet. Pisk tilsidst yoghurt i.
Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
Rør melblandingen i dejen lidt ad gangen til dejen er ensartet.
Tilsæt hindbær og vend dejen forsigtigt rundt.
Fyld dejen i muffinsforme, drys med lidt sukker og bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 20 minutter.
Lad de varme hindbærmuffins køle af på en rist, inden de spises.
Næringsindhold

Pr. stk.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Jeg vil blot sige at jeg eeelsker dine hyggelige billeder :o)
Og tak for skøn inspiration!
Tusind tak! Det er super sødt af dig at sige det :)
Nøj de ser gode ud!
Hindbær er et af mine yndlingsbær, hvis man ellers skal vælge. Elsker bær.
jeg kan slet ikke vælge selv, elsker dem alle :)
Jeg elsker elsker elsker hindbær, så jeg skal uden tvivl lave de her muffins! :)
Ja, det er da oplagt så. En lille sød smag af sommer og sol
Sikke en skøn opskrift, holder fridag med min store datter på 3,5 og har lige bagt muffinsene. Nu venter vi på de blir færdige mens hun synger idag har bagt muffins. Er tit forbi din blog til inspiration og for at finde opskrifter, tak for en god blog :) og skønne opskrifter. God weekend, kh Sandra
Det lyder som en super hyggelig dag I har! Jeg håber at kagerne blev gode :)
Tak for dine søde ord, og rigtig god weekend og hyggedag
Kh Ann-Christine
åhh, er helt vild med muffins ;)
Har i en længere periode haft en crush på blåbær – men tro faktisk hinbær er gået min næse forbi – det må vi straks lave om på :)
Ja, det var da en god ide ;) Blåbærmuffins er nu altså også forrygende!
Hej, jeg har ikke kommenteret før, men apropos hindbær så er efterårshindbær altså et kæmpe hit i haven. Vi plukker af vores buske dagligt for tiden og børnene elsker det.
Tusind tak for at du deler alle dine dejlige opskrifter.
Kh. Sidsel
Fantastisk, Sidsel. Vi har jo planer om nye bærbuske næste år og jeg vil da lige se om jeg ikke kan få efterårshindbær ind i planerne.
Kh Ann-Christine
Kan de bages i små souffleskåle med (Svanemærket) bagepapir som på billedet?
Jeg kan ikke finde muffinsforme der er Svanemærket.
Tak :-)
Mvh Caroline
Hej Caroline,
Ja, det kan du sagtens.
Kh AC
Har lige prøvet denne opskrift for første gang. De blev simpelthen bare så lækre og svampede. Jeg fordoblede opskriften, og jeg tror at dette bliver min nye basis opskrift til muffins med bær. Kan forestille mig at den også ville være perfekt til æbler med kanel
Hvor er det dejligt at læse! ♡
Jeg er også ret vild med denne opskrift til brombær og blåbær – så den vil helt sikkert også være skøn til ribs, æbler og andet godt :)
hej. Dine hindbærmuffins smager super.
Hvor er edt dejligt at høre
Kh AC
Mange tak for altid god inspiration og dejlige, let forståelige opskrifter.
Sensommer hilsener
Jette
Kan man erstatte youghurt med noget? :)
Med andre surmælksprodukter :)
Hej AC
Jeg vil gerne lave dem i god tid til jeg får gæster og vil derfor fryse dem ned. Hvordan vil du anbefale at jeg tør dem op og hvornår for at de forbliver saftige og gode?
Mvh Henriette
Hej Henriette
Du kan sætte dem i køleskabet aftenen før, så de tør langsomt op. Husk at tage dem ud af køleskabet en time før servering, så de ikke er køleskabskolde.
Eller du kan lade dem tø op på køkkenbordet fra omkring 3 timer inden de skal serveres.
Begge dele fungere fint.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Tror du jeg kan lave en talmagi ud af denne opskrift?
Mange hilsner
Marie
Talkage. Stavekontrol
Jeg er vild med at talkage blev til talmagi ♡
Det vil jeg godt tro du kan, men du skal nok lave dobbeltportion til en bradepande ala min alm talkage (uden jeg dog har mål efter)
God weekend og rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for svar :-) ja, jeg har nok brug for for lidt magi til den kage. Jeg gir det et forsøg med dobbelt portion.
God weekend ☺️
Kan man bruge cremefraiche istedet for yoghurt?
Ja, det kan du fint gøre
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg glæder mig til at prøve dine muffins her i den kommende weekend, jeg overvejede at prøvede at kombinere hindbærrene med rabarber, har du prøvet det før? Tænker om jeg måske skal lade rabarberne trække med lidt sukker inden de vendes i dejen sammen med hindbærrene? Og lige et sidste spørgsmål 😇 hvor meget fylder du dine muffinforme?
Kh Karola
Hej Karola
Det er så lækkert med rabarber og hindbær sammen, det kan du sagtens.
Jeg fylder formene op til omkring 1/2 cm fra kanten.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine