Rødvinssauce


Her vil jeg dele min opskrift på hjemmelavet rødvinssauce, som er perfekt til alt fra oksekød til vildt.
Den er vældig nem at lave, men kræver lidt tid i gryden for rigtig at trække smag og blive lækker. Til gengæld kan den del fint tilberedes dagen før den skal serveres, så man kan være godt med, inden maden skal serveres for gæsterne.
Prøv også: min skønne opskrift på bearnaise sauce >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rødvinssauce
- 1 løg, finthakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 100 g champignon, finthakket
- 4 dl rødvin
- 2 dl kalvebouillon
- 1 spsk worcestershire sauce
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk smør
- salt og friskkværnet peber
- Derudover
- 1 tsk majsstivelse, til at jævne saucen (kan undlades)
Smelt smørret i en gryde og sauter løg, hvidløg og champignoner ved middelvarme, til løgene er bløde. Tilsæt rødvin, kalvebouillon eller -fond, worcestershiresauce og timian.
Lad saucen simre i 45 minutter under låg. Hæld den gennem en si over i en anden gryde, kog ind til smagen er skøn. Jævn saucen med saucejævner, hvis konsistensen ønskes tykkere og mere cremet.
Smag til med salt, peber og evt mere worcestershiresauce.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Der står bouillon et sted, et andet sted står der fond. Hvilke skal jeg vælge?
Hej Lotte
Du kan bruge begge dele
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Glimrende opskrift på rødvinsovsen, men jeg undres over billedet af sovsen, den farve kan kun opnås med sovsekulør og det nævnes der ikke noget om.
Vh.
Kan man lave rødvin sauce i susvide?
Og hvordan gør man det så?
Godt nytår
Vh Birthe
Hej Birthe
jeg har ikke selv en susvide, så har ikke eksperimenteret med det endnu.
Må derfor være dig svar skyldig på dette.
Godt nytår
Kh Ann-Christine