Spansk Tortilla
Lækker klassisk spansk tortilla er så skønt!
Enkelt, simpelt og mættende til hverdage. En budgetvenlig ret, som sagtens kan skaleres ned til en lille pande – og skulle der være noget i overskud, så holder den sig glimrende frisk i 2 dage i køleskab og smager også godt kold, fx til madpakken eller frokosten.
Her er den helt klassiske opskrift på spansk tortilla. Hvis man har lyst, så kan man sagtens komme 50 g lækker chorizo skåret i små tern i retten, det vil også være super lækkert og give en god smag til retten.
Prøv også:min bedste opskrift på kyllingeburger >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Spansk Tortilla
- 1 løg, finthakket
- 400 g kartofler, skåret i store tern
- 8 æg
- 4 fed hvidløg, presset
- 1 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
- 3 spsk olivenolie
- Til servering
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Sauter løg på en stor pande i olivenolie ved middelvarme, til de er bløde. Tag løgene af panden og sæt dem til side. Tilsæt kartoffeltern på den varme pande og steg disse, mens de vendes hyppigt, til de får blot en anelse stegeskorpe og bliver næsten møre.
Skrue ned for varmen, kom løgene på panden til kartoflerne igen og læg låg på.
Pisk derefter æg sammen med hvidløg, salt og peber og hæld blandingen over kartofler og løg op panden. Læg igen låg på og lad den spanske tortilla bage på komfuret i 30 minutter – temperaturen skal være mellem lav og middel. Efter 30 min har tortillaen fået en fin stegeskorpe og hvis den stadig er lidt utilberedt på midten kan den evt bages færdig i ovnen ved 175 grader varmluft i 5-10 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Lyder meget lækkert. Kan den laves dagen før og varmes op igen? Skal bruge den til en studenter brunch.
Tak for alle de dejlige opskrifter
Den kan fint spises kold, jeg har ikke prøvet at lune den igen efter den er afkølet.
Tak for din søde hilsen og rigtig god fornøjelse med studenterbrunchen :)
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Har lavet den for første gang i dag – så lækker, super opskrift!
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Med en spansk far og spansk omelet, som min yndlings ret, vil jeg påstå, at 3 skeer olie, på ingen måder er nok. For at få løgene søde, skal de simre i meget og nok olie og det skal kartoflerne også. Det er kombinationen af de søde løg og sprøde kartofler, der gør
Omeletten. Velbekommen og tak for en fantastisk blog’