Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/spinatvafler/ Aftensmad Familiefavoritter, Frokost, Madpandekager og madvafler, Tilbehør Aftensmad

Spinatvafler

Spinatvafler er et hit hos hele familien og de flotte grønne vafler er geniale til både frokoster og nem aftensmad.

De lækre spinatvafler er en skøn måde at få lidt ekstra grønt i maden, samtidig med at de færdige vafler kan fyldes med endnu mere grønt, hummus, guacamole, kød, falafler eller hvad man nu lige har lyst til.

Jeg topper dem med grønt, dip eller dressing og så kan de varieres med fisk, rejer, kylling, halloumi og alverdens lækkerier.

Prøv også: mange flere opskrifter med spinat her >>

PT30MPT15M4

Spinatvafler

Tid i alt30 min.
Arbejdstid15 min.
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 150 g hvedemel
  • 75 g fuldkornshvedemel
  • 0,50 tsk bagepulver
  • 125 g spinat, frisk eller frossent
  • 4 æg
  • 2,50 dl mælk
  • smør, til stegning
  • 1 tsk flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør hvedemel, fuldkornsmel og bagepulver godt sammen i en skål.

Skyl spinaten grundigt og kom derefter spinat i en blender sammen med resten af ingredienserne, inkl. mel.

Blend det sammen til en helt ensartet lind dej. Lad gerne dejen hvile i 15-30 minutter, så melet lige kan absorbere lidt af væden og tykne.

Fordel lidt olie eller smør i et vaffeljern og steg vaflerne til de er gyldne og gennembagt.