Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/massaman-curry/

Massaman Curry

Massaman Curry er en af vores favoritter fra det thailandske køkken. Faktisk stiftede vi først rigtigt bekendtskab med massaman på Gili Air, hvor vi flere gange spiste på en lille hyggelig afsides restaurant – eller warung, som det kaldes.

Udover at byde på eminent balenesisk mad, så lavede de også super lækkert thaimad og derudover så havde de rent faktisk også de allerlækreste håndskåret fritter. De bedste fritter vi har smagt, siden vi var i Bruxelles sidste sommer. (uhmm, der var i det hele taget meget god mad på Gili – og bare rigtig, rigtig dejligt at være i det hele taget!)

PT30min

Massaman Curry

4 pers.     30 min
4 pers.
Ingredienser
  • 2 spsk gul karrypasta (se link til opskrift i nedenfor)
  • 1 spsk kokossmør
  • 400 ml kokosmælk
  • 1 rødløg
  • 2 gulerødder, skrællet og skåret i skiver
  • 10 små kartofler eller 4 store, skrællet og skåret i grove tern
  • 2 søde kartofler, skrællet og skåret i grove tern
  • Evt. kød: 400 g kylling skåret i tern, 400 g oksekød i tern
  • 1 dl grøntsagsboullion
  • 1 tsk rørsukker eller kokossukker
  • Smag til med; salt eller fishsauce, peber, soyasauce og karrypasta
  • 1 dl usaltede peanuts, ristet, afskallet og grofthakket
  • 1 håndfuld frisk koriander eller bredbladet persille
  • Tilbehør: ris
Udskriv opskrift
30 min
Fremgangsmåde

Smelt kokossmør i en sauté pande og hvis massaman curry tilberedes med kød, så start med at brune kødet grundigt på alle sider i kokossmør i en sautépande. Uanset om retten er vegetar eller med kød, så er det samme fremgangsmåde herfra … Tilsæt derefter løg, gulerødder og karrypasta (mængden på karrypasta er afstemt efter denne opskrift på hjemmelavet karrypasta) Lad det simre en smule og nyd duften der spreder sig i køkkenet.

TIlsæt kokosmælk, kartofler, grøntsagsboullion og lad det simre under låg i 15 minutter. Smag retten til – skal den være mere hot, så tilsæt lidt mere karrypasta. Ellers smag til med salt, sukker, soya og lidt fishsauce. Lad den simre videre til kartoflerne og kødet er mørt.

Anret med finthakket korriander eller bredbladet persille og peanuts og nyd gerne retten med ris til – som de gør i Thailand.