Bagt æble med marcipan og kanel
Bagt æble med marcipan og kanel er en nem og evigt skøn efterårsdessert!
Vores æbler på æbletræet uden for stuevinduet er spiseklar og der er i det hele taget masser gode danske æbler i sæson lige nu, brug et godt spiseæble, som ikke bliver bagt til mos, men holder lidt på formen når det bages.
Server det dejlige fyldte æble varmt og friskbagt med fx en kugle god vaniljeis, eller med creme fraiche, græsk yoghurt eller flødeskum. Alt efter hvad du holder mest af at spise til.
Prøv også: opskrift på æblecrumble >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bagt æble med kanel og marcipan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 25 g marcipan, groftrevet
- 50 g smør, stuetemperatur
- 30 g sukker
- 1 tsk stødt kanel
- 30 g mandler, grofthakkede
- 30 g valnødder, grofthakkede
- 4 æble
- Til servering
- 0,40 liter vaniljeis
Rør marcipan, smør, sukker og kanel sammen og rør de hakkede nødder i.
Udhul æblerne og fjern kernehuset – men lad bunden og blomsten sidde på æblet.
Fordel fyldet i æblerne og bag dem i en forvarmet ovn i 15 minutter ved 175 grader varmluft.
Server æblerne lune med en kugle vaniljeis til.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Problemet er at du skriver i opskriften:
“Udhul æblerne og fjern kernehuset – men lad bunden og blomsten sidde på æblet.”
Så er det jo ret svært at fjerne kernehus og udhule æblet uden at skære det over “ved ækvator”.
Men det er jo sikkert bare en fejl, der skulle nok stå: lad bund og stilk sidde på, – og ikke blomst
Hej Lars
jeg stikker blot en kartoffelskræller ned i æblet ved stilken og kører rundt, så fjerner jeg kernehuset nemt på den måde. Blomsten bliver siddende og æblet skæres ikke over.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tåler ikke nødder (marcipan/valnødder), hvad anbefaler du i stedet😀
Hej Liselotte
Så bliver det en helt anden opskrift … men jeg ville da prøve med en crumble af havregryn, smør og sukker (brun farin) + kanel, krydderier
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tip til telttur/shelter overnatning:
Forbered æblerne med fyldet på forhånd og pak dem individuelt i staniol. Når man på turen skal have noget lækkert, kommes de indpakkede æbler op i en gryde (stående i ét lag) og over bålet.
Når de er færdige kan de serveres med en brik færdig vaniljesauce.
Det smager virkelig dejligt🤩
Uhmm, så hyggeligt!
Tusind tak for at dele det fine tip
Kh Ann-Christine