Fyldt bagt hokkaido græskar
Fyldt bagt hokkaido er en virkelig lækker efterårsret, som fint kan gøre det ud for en dejlig frokost, et let aftensmåltid eller det kan spises som tilbehør til fx kylling og en salat eller lign.
Alt med græskar er et stort hit herhjemme her i efteråret og denne gang har jeg fyldt det lækre hokkaido græskar med svampe og ost, men det kunne lige så godt være med en rest bolognese, chili sin carne eller hvad man nu lige har i køleskabet. Kom fyld i til ca en cm fra toppen af græskaret, låg på og så i ovnen til det lækre græskarkød er mørt og saftigt. Det er virkelig lækkert!
Prøv også: opskrift på min bedste græskarkage >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 2 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bagt hokkaido græskar, gratineret og fyldt
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 hokkaido græskar, lille
- 2 spsk hasselnødder, finthakket
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 350 g champignon, finthakket
- 2 spsk pesto, efter eget valg
- 1 spsk olivenolie
- 1 dl bredbladet persille, finthakket + gem lidt til servering
- 1 knivspids muskatnød, friskrevet
- salt og friskkværnet peber
- 125 g frisk mozzarella, skåret i tern
Skrub hokkaidogræskarret godt, skær toppen af og skrab kerner og indmad ud med en ske. Skær evt. et lille stykke af bunden på græskarret, så det kan stå på bagepladen uden at tippe.
Rist hasselnødderne på en varm tør pande under om røring, til hinderne begynder at løsne sig. Tag nødderne af panden og gnid hinderne af i et rent klæde. Hak de ristede hasselnødder fint.
Varm olie op på en pande og sauter løg, hvidløg, champignoner og hasselnødder ved middelvarme, til løgene bliver bløde. Rør pesto og persille i blandingen, smag til med muskatnød, salt og peber og kom blandingen i græskarret sammen med frisk mozzarella i tern.
Bag græskarret i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 45-60 minutter, til det er mørt.
Drys græskarret med finthakket persille og server det på et fad med en kniv til at skære det ud ved bordet.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej! Jeg overvejer at lave denne ret til nytår for vegetarerne. Skærer man den ud ved bordet og spiser stykkerne med skræl? Og hvad ville du gøre for at give den et ekstra nytårspræg?
Hej Ani
Til nytår ville jeg evt skære den ud inden i kvarte, så græskarskallerne ligger på et fad med fyldet oven på. Så er det nemt at tage over på tallerkenen. Men man kan også fint servere det fyldte græskar og så skære det ved bordet.
Du kunne evt tilføje lidt trøffeltapernade til fyldet i anledning af nytåret. Det ville passe godt til
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej! Hvad kan man erstatte champignon med? :)
Jeg ville vælge en blanding af squash, aubergine, bladselleri og gulerødder i tern, det bliver også lækkert!
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg har købt et crown prinse græskar , tror du jeg skal bage det lidt inden jeg fylder det ?
Hej Jette
Hvor lækkert! Jeg ville nok bage det i 10-15 minutter og derefter fylde det og tilberede det videre derfra
Kh Ann-Christine
Mange tak for svar.
jeg har dine 5 børger og jeg er meget glad for din måde at krydder maden på , så de bliver brugt flittigt,
Det er jeg rigtig glad for at høre! Mange tak :)
Kh Ann-Christine