Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/fyldt-bagt-hokkaido-graeskar/ Aftensmad Efterår, Halloween, Nem Hverdagsmad, Vegetar, Vinter

Fyldt bagt hokkaido græskar

Fyldt bagt hokkaido er en virkelig lækker efterårsret, som fint kan gøre det ud for en dejlig frokost, et let aftensmåltid eller det kan spises som tilbehør til fx kylling og en salat eller lign.

Alt med græskar er et stort hit herhjemme her i efteråret og denne gang har jeg fyldt det lækre hokkaido græskar med svampe og ost, men det kunne lige så godt være med en rest bolognesechili sin carne eller hvad man nu lige har i køleskabet. Kom fyld i til ca en cm fra toppen af græskaret, låg på og så i ovnen til det lækre græskarkød er mørt og saftigt. Det er virkelig lækkert!

Prøv også: opskrift på min bedste græskarkage >>

Bagt hokkaido græskar, gratineret og fyldt
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT15M2
Ingredienser
  • 1 hokkaido græskar, lille
  • 2 spsk hasselnødder, finthakket
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 350 g champignon, finthakket
  • 2 spsk pesto, efter eget valg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 dl bredbladet persille, finthakket + gem lidt til servering
  • 1 knivspids muskatnød, friskrevet
  • 1 tsk flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 125 g frisk mozzarella, skåret i tern
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skrub hokkaidogræskarret godt, skær toppen af og skrab kerner og indmad ud med en ske. Skær evt. et lille stykke af bunden på græskarret, så det kan stå på bagepladen uden at tippe.

Rist hasselnødderne på en varm tør pande under om­ røring, til hinderne begynder at løsne sig. Tag nødderne af panden og gnid hinderne af i et rent klæde. Hak de ristede hasselnødder fint.

Varm olie op på en pande og sauter løg, hvidløg, cham­ pignoner og hasselnødder ved middelvarme, til løgene bliver bløde og klare. Rør pesto og persille i blandingen, smag til med muskatnød, salt og peber og kom blandin­ gen i græskarret sammen med frisk mozzarella i tern.

Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Bag græskarret i den varme ovn i ca. 45-60 minutter, til det er mørt.

Drys græskarret med finthakket persille og server det på et fad med en kniv til at skære det ud ved bordet