Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/krustader-med-rejesalat/ Appetizer Julefrokost, Påskefrokost

Krustader med rejesalat

Opskrift på lækre sprøde krustader med rejesalat og ørredrogn. Det er en rigtig velsmagende appetizer at servere til et glas vin eller en velkomstdrink og gerne selskab med andre gode hapsere, så der er lidt forskelligt at vælge mellem.

De er fine til årets nytårstale eller man kan servere dem til en påskefrokost eller til årets julefrokost – det eneste man skal være opmærksom på er at de skal fyldes lige umiddelbart inden servering, så krustaderne forbliver sprøde.

Jeg laver gerne rejesalaten tidligere på dagen eller dagen i forvejen, så er det nemt lige inden servering at fylde dem i de sprøde krustadeskaller og pynte med ørredrogn og lidt dild.

Prøv også: opskrift på friterede oliven med citronmayo >>

Krustader med rejesalat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT25MPT25M16

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • Rejesalat
  • 3 spsk cremefraiche 18 %
  • 3 spsk mayonnaise
  • 0,50 øko citron, fintrevet skal og en smule saft
  • 100 g aspargessnitter
  • 250 g rejer, drænet
  • 0,50 håndfuld frisk dild
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 16 krustader
  • 50 g ørredrogn
  • 0,50 håndfuld frisk dild
Fremgangsmåde

Rør mayonnaise, cremefraiche, citronsaft og fintrevet citronskal sammen.

Dræn rejer og asparges godt og dup dem derefter tørre på køkkenrulle. Vend rejer og asparges i dressingen sammen med finthakket dild. Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Fordel skaldyrssalat i krustaderne lige inden servering. Pynt med ørredrogn og små kviste af dild og server straks.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad