Bagt rosenkål med hvidløg og parmesan
Bagt rosenkål med hvidløg og parmesan er vitterligt en ualmindelig lækker og velsmagende måde at servere de små nuttede kålhoveder.
Rosenkål har hos nogle mennesker lidt et dårligt ry, måske specielt hvis man ikke er til den dampede(eller kogte) rosenkål. Men det er nu lidt synd – for de små kålhoveder smager så lækkert både bagt, ristet på panden og helt fintsnittet og rå i en salat. De fortjener en fair chance og jeg kan så varmt anbefale denne lækre ret, som jeg også fint kunne have kaldt “sådan får man sine børn til at spise virkelig mange rosenkål”
Prøv også: Min lækre opskrift på bagt blomkål >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bagt rosenkål med hvidløg og parmesan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 500 g rosenkål
- 4 fed hvidløg, presset
- 1 øko citron, saft og fintrevet skal
- 1 tsk tørret timian, eller 3 kviste frisk
- 70 g parmesan, friskrevet
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk smør, til fadet
- salt og friskkværnet peber
Rens rosenkål, skær det nederste af stokken af og fjern de yderste blade, hvis nødvendigt. Halver de små kålhoveder og vend dem grundigt med hvidløg, olivenolie, citronsaft og friskrevet citronskal, timian, salt, friskkværnet peber.
Fordel rosenkål med krydderierne på et smurt ovnfast fad og sæt fadet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20 minutter.
Vend derefter rosenkålene og drys friskrevet parmesan over.
Bag videre i 15 minutter. Hvis nødvendigt, så kan de få 3-4 minutters grill til sidst for lige at blive en anelse sprøde i kanterne.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg vil prøve din opskrift på stegte rosenkål men blir de kedelige hvis man opvarmer dem dagen efter?
Hej Aase
Jeg har ikke prøvet det men har kun serveret dem frisklavet. Jeg ville lave dem klar til bagning og derefter vente med resten til inden servering. God fornøjelse og godt nytår
Kh Ann-Christine
Har her til aften brugt din opskrift på rosenkål med hvidløg, citronsaft og parmesan og kan kun sige TAK for opskriften. Det smagte vildt godt. Vi spiste det til krebinetter lavet af kyllingehak og fik lækre stegte kartofler til, så lækkert
Så skønt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften, det er jeg glad for.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man forberede dem nogle timer (eller dagen) før de skal i ovnen?
Du kan rense og gøre dem klar dagen før og opbevare dem lufttæt til næste dag, hvor de vendes med de andre ingredienser lige inden de bages.
Kh Ann-Christine