Bananmuffins


Bananmuffins med chokolade og nødder, der er bagt med modne sødmefyldte bananer som nærmest kalder på at blive tryllet om til lækkert bagværk … eller en smoothie, bananpandekager eller andet lækkert.
Her er de saftige bananmuffins fyldt med nødder og chokolade, for de to er udgør et fremragende makkerpar til banan og så giver det både smag og et dejligt crunch til krummen. Kagerne er nemme at bage og skønne at lave sammen med børnene.
Prøv også: min opskrift på banankage >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bananmuffins med chokolade og nødder
- 75 g hasselnødder
- 110 g smør, blødt og stuetempereret
- 125 g sukker
- 3 æg
- 110 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 2 banan, modne
- 80 g mørk chokolade, hakket
Kom hasselnødderne i en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft og bag i 15 minutter til hinderne bliver sprøde og sprækker. Kom hasselnødderne i et rent klæde og gnid hinderne af. Hak nødderne groft.
Pisk smør og sukker sammen, til det er luftigt, og pisk derefter et æg i ad gangen.
Bland hvedemel, bagepulver og salt, sigt det i smørblandingen og rør dejen sammen.
Mos bananerne med en gaffel og rør dem i dejen sammen med chokolade og nødder. Vend godt rundt.
Fordel dejen i muffinforme og bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 18 minutter, til de er gennembagte i midten.
Lad dem køle af på en rist inden servering.

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Min datter skal have disse muffins med i børnehave på sin fødselsdag. Jeg vil bage dem aftenen inden. Men hvornår er det bedst at komme glasur og krymmel på? Kan det fint gøres aftenen før, eller smelter det?
Hej Asta
Tillykke med din datters fødselsdag
Hvis de blot er kølet helt af og glasuren er relativt tyktflydende, så kan de fint pyntes om aften. Hvis glasuren er for tynd, så kan den smelte krymmel, så det går lidt i opløsning
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvordan opbevarer man kagerne?
Hej Lis
Jeg opbevarer dem lufttæt ved stuetemperatur
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
det lyde godt