Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/friterede-hyldeblomster/ Kager og søde sager Sommer

Friterede hyldeblomster i pandekagedej

Friterede hyldeblomster i pandekagedej er måske lidt at sammenligne med sommerens version af churros – friterede søde sager og en sprød aromatisk smagende kage.

Når hyldeblomsterne er på sit højeste og man er i gang med at lave den dejlige hyldeblomstsaft, så er det en glimrende lejlighed til at plukke et par buketter, dyppe dem i pandekagedej og fritere dem sprøde i lidt olie.

Det smager fremragende og sådan en lille buket pr person er også ret fin og sjov at servere.

PT30MPT30M4

Friterede hyldeblomster

Tid i alt30 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 0,50 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 1 spsk sukker
  • 40 g hvedemel
  • 0,75 dl øl
  • 1 liter fritureolie
  • 4 hyldeblomstskærme
  • Tilbehør
  • 1 drys flormelis, til at drysse over
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom mælk, æg, mel, vanilje og øl og pisk det godt sammen.

Varm en gryde med olie til friture. Tjek at olien er varm ved at dyppe spidsen af en tandstik i olien – når det syder rundt om den, er olien perfekt i temperatur.

Tilbered nu en hyldeblomstskærm ad gangen.

Dyp en hyldeblomstskærm i dejen, lad den dryppe af og dyp den derefter i den varme olie.

Steg til dejen får farve og ser sprød ud.

Lad den friterede hyldeblomst dryppe af på et stykke køkkenrulle inden servering.