Grøn tomatmarmelade


Her får I min opskrift på grøn tomatmarmelade, som har en dyb og vidunderlig smag af vanilje, lidt kant fra den friske ingefær og de grønne tomater, som i marmeladen smager helt fantastisk.
Marmeladen får en tyk og lækker konsistens, som nærmest bliver en anelse karamelagtig.
Opskriften på marmelade med grønne tomater er skøn at have, når man dyrker egne tomater, for her i oktober måned er der altid en del umodne grønne tomater, der aldrig vil nå at blive røde og derfor må bruges lidt anderledes end de solmodnede røde tomater. Jeg er vild med tomatmarmeladen på en god ostemad! Det er simpelthen så lækkert.
Prøv også: Nudelsuppe med kylling og grønt >>
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene. Kom tomater, citronsaft, citronskal i en gryde. Læg låg på gryden og kog langsomt op. Skær vaniljestangen op på langs og skrab kornene ud. Vend dem i ¾ af sukkeret og kom det i gryden sammen med den tomme vaniljestang. Rør det igennem og lad det simre i 10 minutter uden låg. Tag vaniljestangen op. Rør ingefær og melantinpulver ud i der resterende sukker og kom det i gryden. Lad det simre i nogle minutter og blend hurtigt marmeladen med en stavblender til konsistensen er som ønsket. Kom den grønne tomatmarmelade med vanilje på rengjorte skoldede glas og sæt i køleskabet.
Arbejdstid 30 min.
Antal 0.5 literVil du gerne have billede på udskriften?
Grøn tomatmarmelade
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send
Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.