Nudelsuppe med kylling og grønt
Nem og lækker nudelsuppe med kylling og grønt, som smager virkelig godt!
En opskrift der er perfekt til en hurtig løsning og nem mad på travle hverdage, hvor tiden ikke er til at stå i køkkenet længe – men man vil selvfølgelig stadig gerne have noget lækkert, velsmagende og nærende. Det får du i denne ret.
Saftig kylling, krydret suppe med hvidløg og ingefær med karrypasta og grøntsager med nudler. Det er så lækkert og nemt.
Prøv også: opskrift på ovnbagte grøntsager >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Nudelsuppe med kylling og grønt
- 1 løg, i tynde både
- 400 g kyllingefilet, i strimler
- 2 fed hvidløg, finthakkede
- 2 tsk ingefær, fintrevet
- 2 spsk rød karrypasta
- 1 spsk fishsauce
- 8 dl grøntsagsbouillon
- 400 ml kokosmælk
- 2 gulerødder, skåret i julienne
- 350 g nudler
- 150 g spidskål, fintsnittet
- 100 g spinat
- 1 lime, saften herfra
- 1 spsk sesamolie, til stegning
- Til servering
- 2 stængler forårsløg, fintsnittet
- 1 tsk chiliflager, efter smag
- 30 g sesamfrø
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom løg i en gryde med olie og sauter ved middelvarme til løgene er bløde. Skrue op for varmen og kom kylling i gryden. Brun hurtigt kyllingestykkerne af på alle sider.
Tilsæt hvidløg, ingefær og karrypasta, rør godt igennem og skrue ned til middelvarme. Tilsæt fishsauce, grøntsagsboullion og kokosmælk, læg låg på og lad det simre i 5 minutter.
Tilsæt gulerødder og nudler og kog videre, til nudlerne er møre. Vend til sidst spidskål og spinat i retten og smag til med lime.
Server suppen i skåle og top med forårsløg, chiliflager og sesamfrø.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Så nudlerne skal ikke koges inden de kommes i den anden gryde?
De skal koges i bouillonen?
Hej Martin
ja, jeg koger dem blot i selve suppen
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg forsøgte mig med opskriften og alt gik fint indtil den pludselig lugtede og smagte ret underligt. Næsten osteagtigt. Jeg gætter på kokosmælken blev dårlig, men tror du det er pga. for høj varme eller lime?
Det er aldrig sket i andre retter.
Kh Bo
Hej Bo
Det lyder rigtig nok mærkeligt, det har jeg heller ikke prøvet tidligere og jeg kan ikke lige greje hvordan det opstod.
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg har lige lavet denne nudelsuppe, og den smager fantastisk – men vi oplever, at det mere er en nudelret end en suppe? – der er ikke meget væde i retten, og jeg har endda kun brugt 250 gram nudler – Er det fordi jeg har brugt fuldkornsnudler?? – suger de mere – eller kan du komme med andre ideer? – Retten er på ingen måde ødelagt, jeg er bare nysgerrig ( og jeg har tjekket mig selv 10 gange jeg har ikke lavet fejl ellers ;-))
Hej Thorbjørn
Tak for din fine hilsen! Det kan måske godt være valget af nudlerne der absorbere mere væde – med de 1.2 liter væde oplever jeg den bliver fint “suppet” med alm ægnudler.
Tilføj endelig lidt mere grøntsagsboullion til du synes der er nok væde.
Kh Ann-Christine