Asiatisk salat
Asiatisk salat med spidskål og en lækker krydret dressing. Det er en skøn salat at servere til fx bao, forårsruller og den vil såmænd også gøre sig glimrende til kyllingebryst med sprødt skind.
Vil du gerne have lidt ekstra mæthed i salaten og spise den som en måltidssalat, så kan du komme avocado i, samt evt en rest kylling eller krydret blomkål. Der er smæk på smagen i den farvestrålende salat. Jeg har valgt at bruge både rød og grøn spidskål, det giver så flot et farvespil.
Prøv også: opskrifter på asiatisk mad >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Asiatisk salat
- 0,50 rød spidskål, fintstrimlet
- 0,50 spidskål, fintstrimlet
- 3 gulerødder, i julienne
- 100 g pillede edamamebønner, optøede
- 1 rød chili, i tynde ringe
- 25 g sesamfrø, ristede
- 25 g peanuts, grofthakkede
- 4 forårsløg, finthakket til drys
- 1 håndfuld frisk mynte, finthakket
- 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
- 1 øko lime, skåret i både til servering
- Dressing
- 1 spsk fishsauce
- 2 spsk sesamolie
- 2 tsk sukker
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk ingefær, fintrevet
- 2 øko lime, saft og fintrevet skal
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Dressing
Rør alle ingredienserne sammen og smag godt til.
Anretning
Vend spidskål i en stor skål med dressingen og masser let, så kålen falder lidt sammen.
Vend gulerødder i og halvdelen af chili, sesam, peanuts, forårsløg og anret på tallerkener.
Drys resten af chili, sesam, peanuts og forårsløg over salaten, sammen med mynte, koriander og server med lime i både.
Lækker opskrift – den er lavet til hele familien herhjemme (selvfølgelig med friske forårsløg direkte fra haven) :-)
Så skønt :) – og lækkert med friske forårsløg af egen avl.
Kh Ann-Christine
vil man kunne vende salaten i nouc Cham dressing?
Ja, det er også rigtig lækkert!
Kh Ann-Christine