Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hvedekernesalat/ Salat Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Hvedekernesalat med granatæble

Hvedekernesalat mætter ret godt og smager skønt, krydret og lækkert som tilbehør til mange retter eller man kan servere den helt enkelt med et godt brød til.

Her har jeg servere den med sprøde efterårsæbler.

Når der er granatæble i sæson, så er det også virkelig lækkert til salaten. Tahindressingen gør salaten ekstra cremet, lækker  og fyldig.

Prøv også: Opskrift på lækker grønkålssalat >>

Hvedekernesalat med æble
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT25MPT15M4
Ingredienser
  • 200 g hvedekerner
  • 1 dl persille, finthakket
  • 1 dl frisk mynte, finthakket
  • 2 forårsløg, skåret i tynde skiver
  • 2 æble, skåret i tern
  • 1 rødløg, finthakket
  • 0,50 øko citron, fintrevet skal
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Dressing
  • 1 spsk tahin, lys
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 0,50 øko citron, saft
  • 0,50 stødt spidskommen
  • 3 spsk vand
  • 3 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kog hvedekerner efter anvisning på emballagen. Lad dem derefter køle lidt af i en sigte.

Rør tahindressing sammen med de lune hvedekerner og vend resten af ingredienserne i. Smag til med lidt salt og peber.

Tahindressing
Kom tahin, hvidløg, citronsaft og spidskommen i en skål sammen med salt og peber og rør rundt. Tilsæt vand lidt ad gangen, til dressingen er ensartet og lind i konsistensen.