Æblesmør

I dag blev der lavet æblesmør, æblerne var klar til det og jeg kunne ikke vente til weekenden.

Æblesmør smager skønt på en nybagt bolle i stedet for smør eller syltetøj. Det smager også dejligt i pandekager, hvilket minder mig om, at det er da vist lang tid siden jeg har lavet sådan nogle…

Opskrift på 4 glas æblesmør

  • ca 1 kg æbler, skåret i både med skræl
  • 1 liter vand
  • 3 spsk brun farin
  • 2 spsk mørk sirup
  • 1/2 tsk knust ingefær
  • 1 spsk allehånde (hele)
  • 1 tsk knust kanel
  • 1 tsk nelliker

saften fra 1 citron, man kan også rive lidt af skallen i, men jeg kunne ikke opdrive en økologisk citron idag.

Kom æblebådene og vandet i en stor gryde, lad det simre i en times tid til æblerne er udkogt og møre. Så tilsættes alle krydderierne, og det hele står så og småkoger ved middel varme i 1/2 times tid.

Jeg kommer det derefter igennem en sigte, -på den måde bliver de hele krydderier siet fra og der vil ikke være klumper i æblesmørret. Tilbage på komfuret med æblemassen og kog videre ved sagte varme, til det har den rette konsistens. Jeg giver det ca en time, før jeg kommer det på lufttæt glas, som jeg har skyllet i atamon.

Det kan holde i køleskabet i en måneds tid, eller i fryseren i et par måneder ekstra.

Jeg har også skrevet:

Dette indlæg blev udgivet i I køkkenet, Opskrifter Tilbehør og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>