Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/jordbaertaerte/

Jordbærtærte

Den lækreste jordbærtærte på en sommerdag.

Der er næsten ikke nogen bedre kage om sommeren end en klassisk jordbærtærte og jordbærkage med sød, blød og saftig mazarinbund, der er smurt med et tykt lag mørk chokolade og derefter toppet med lækker vaniljecreme og tilsidst masser af søde danske sommerjordbær.

Det er virkelig ren solskin og sommerstemning og den perfekte sommerdessert.

PT60M

Jordbærtærte

8 pers.    60 min.
8 pers.
Ingredienser
  • Mazarinbund
  • 200 g marcipan
  • 200 g smør
  • 175 g sukker
  • 4 æg
  • 50 g hvedemel
  • Vaniljecreme
  • 1 vaniljestang
  • 2 dl mælk
  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk majsstivelse
  • 2 spsk sukker
  • Desuden skal der bruges
  • 1 dl fløde pisket til flødeskum
  • 1 dl mascarpone – kan evt. undlades
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 bakke jordbær
  • evt lidt jordbærsirup, men det kan sagtens undlades
  • lidt mynteblade til pynt
Udskriv opskrift
60 min.
Fremgangsmåde

Mazarinbund:
Pisk marcipan, smør og sukker sammen. Rør æg i lidt efter lidt og tilsidst røres mel i. Hæld dejen i en springform, evt beklædt med bagepapir. Jeg har brugt en form på 25 cm og sæt i ovnen ved 175 grader i 25-35 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen, men mazarinbunden må endelig ikke få for meget. Den skal gerne være lækker saftig i krummen. Når mazarinbunden er færdig, tages den ud af oven og springformen. Hak den mørke chokolade og drys chokoladen ud over den varme kage. Lad derefter kagen køle af på en rist.

Vaniljecreme: 
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen (gem vaniljestangen til fx. hjemmelavet vaniljesukker) Skil vaniljekornene fra hinanden ved at blande dem med sukker. Rør vaniljesukkeret sammen med æg og majsstivelse. Varm mælken i en gryde og kom vanilje-æggeblandingen i gryden. Rør rundt til det tykner og tag det straks af varmen. Hæld vaniljecremen over i en skål og lad det køle af i et kvarters tid.

Pynt kagen:
Inden servering af jordbærkagen, røres vaniljecremen med først 2 spsk flødeskum og dernæst vendes resten af flødeskum og mascarpone forsigtigt i vaniljecreme til det bliver en samlet  lækker creme.
Fordel vaniljecremen på mazarinbunden og top med jordbær og små mynteblade. Jeg havde lidt jordbærsirup og kom en smule hen over kagen inden servering.