Surdej – opskrift og vejledning


Surdej er fantastisk til at gøre ens hjemmebag endnu bedre. Det er ikke tidskrævende at holde en surdej kørende, og det er det hele værd! For det gør ens bagværk virkelig lækkert. Både når man bager udelukkende med surdej eller bruger surdejen som et supplement til gærdej.
Her får du min opskrift og guide til surdej. Derudover skal man også kigge på sin surdej og lære den at kende. Min guide til surdej mere stringent i opstarten af surdejen, ganske enkelt for at gøre det let tilgængeligt at følge en guide til surdej trin for trin. Læs endelig også alle tips mv nedenfor.
Prøv også: Opskrift på surdejsboller
Arbejdstid 5 min.
Antal 1 portion
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Surdej - vejledning
- Start din surdej
- 100 g stuetempereret vand
- 50 g hvedemel
- 25 g rugmel
- 25 g fuldkornshvedemel
- Fodring af surdej
- 50 g surdej
- 50 g stuetempereret vand
- 10 g rugmel
- 40 g hvedemel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Dag 1
Rør vand og mel sammen, til det er helt ensartet i konsistensen.
Lad det på køkkenbordet i et glas eller en skål med låg. Låget skal ikke sluttet tæt, men blot lægges over og må gerne stå på klem.
Temperaturen skal hele ugen gerne være behagelig stuetemperatur, omkring 20-21 grader. På en varm sommerdag er det derfor en god ide at stille surdejen i det køligste rum, hvor temperaturen er mest stabil over døgnet.
Lad din nystartede surdej stå i 2 døgn inden du starter med at fodre den.
Fodre din surdej til den er klar til bagning
Det tager omkring 4-7 dage at gøre surdejen klar til bagning.
Når surdejen har hvilet de første to dage, skal du starte med at fodre den hver dag.
I disse dage vil surdejen begynde at dufte syrligt. Måske vil du opleve en mellemting mellem kærnemælk og eddike. Hvis der er en skorpe på toppen af surdejen, inden du frisker den op, så skrab skorpen af og kasser den.
Fodr surdejen hver dag og kom 50 g surdej, 50 g vand og 50 g mel i en skål, rør det godt igennem og kom tilbage i et rengjort glas.
Kasser overskydende surdej i opstarten – det er ikke klar til at blive brugt til overskudssurdej.
Surdejen vil som regel være klar til bagning på 5. eller 6. dagen. Se tip i beskrivelsen under tips, hvordan du tester om den er klar.
Fodring af surdejen fremover
Hvor ofte din surdej skal fodres og vedligeholdes er forskelligt alt efter temperaturer, meltype, opbevaring og hvor ofte du har brug for at bage med den.
Regn med opfriskning to gange om dagen, hvis din surdej står ved stuetemperatur og du gerne altid vil have en surdej der er klar til at blive bagt af.
Du kan også nøjes med en opfriskning hver 2-3. dag, når surdejen står i køleskabet og så kan du fodre den med lige dele vand og mel og blot 10 g surdej, hvis du ikke skal bruge den her og nu, eller gerne vil have lidt længere mellem fodringerne.
Når du fodre en køleskabskold surdej, så lad den stå på køkkenbordet til den hæver til dobbeltstørrelse, hvorefter du kan sætte den i køleskab igen. Fodr den gerne lige inden du skal bruge den, og lad den stå på køkkenbordet i 2-4 timer til den hæver til dobbelt størrelse, og så er den klar til at blive brugt i en dej.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Hvis min surdej står i køleskabet skal det så forstås at den skal tages ud og stå i 2-4 timer inden fodring eller efter fodring? Eller kan jeg bare tage den ud fodre den og sætte den ind med det samme igen?
Hej Emilie
Hvis du ikke skal bruge den til bagning, så plejer jeg selv at tage den ud, fodre den og lade den stå på køkkenbordet til næste dag eller bare i 5-6 timer og derefter sætter på køl igen. Så bliver den lige godt aktiveret igen inden den sættes tilbage i dvale på køl.
Kh Ann-Christine
Hej
Har lige købt en lille bøtte med surdej hos bageren, som oplyste den var klar til brug. Nu bliver jeg usikker på processen ? Kan jeg lave dej og tilsætte surdej. Og tager jeg en klat fra til fremtidig bagning?
Hej Berit
Jeg ville vælge at fodre den med lige dele surdej, vand og hvedemel. Derefter vente til den vokser til cirka dobbeltstørrelse, hvilket den bør gøre efter 3-5 timer (alt efter hvor varmt den står)
Så kan du bruge den til bagning og samtidig tage lidt fra, som du kan fodre videre på og derefter bruge igen og igen efter samme princip.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej, Jeg har nu lavet min surdej og den er klar til at bage, men kan det passe at du ikke har en opskrift på surdejsbrød?
Mvh Freyja
Hej Freyja
Ja, den er ikke udgivet endnu, men jeg arbejder på det :)
Kan indtil da varmt anbefale disse lækre surdejsboller
Kh Ann-Christine