Rugkiks
Opskrift på rugkiks, som jeg bager med rugmel og rugflager til sprøde kiks.
Man kan spise dem som de er. Rugkiks er gode til en kop te og jeg kan rigtig godt lide at smøre dem med lidt smør og nyde dem med en skive ost på.
Rugkiks er også lækre til ostebordet, hvor det er lækkert med et lille udvalg af brød, kiks og gode sager til at nyde.
Rug giver en dejlig dyb smag til disse kiks og de bliver mere grove i krummen, end når jeg bruger havregryn og hvedemel. De er ret lækre og jeg kan varmt anbefale, at I prøver dem.
Prøv også: opskrift på havregrynskiks >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 25 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rugkiks
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 dl kogende vand
- 40 g rugflager
- 120 g hvedemel
- 50 g rugmel
- 45 g sukker
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk flagesalt
- 100 g smør, stuetempereret
Hæld kogende vand over rugflagerne i en skål og lad det trække til det er kølet af til stuetemperatur.
Rør hvedemel, rugmel, sukker, bagepulver og flagesalt sammen i en skål og smuldr smørret i, til det har konsistens som fintrevet parmesan.
Rør blandingen sammen med de iblødsatte rugflager og saml dejen til en rund kugle. Sæt dejen i køleskabet i en time.
Rul dejen ud til en tykkelse på cirka 4 mm på et meldrysset bord. Stik kiksene ud med en udstikker eller skær dem i firkanter. Sæt kiksene på en bageplade og prik dem med en gaffel.
Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 15 minutter, til de er let gyldne i kanten. Lad dem køle af på en rist.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hold nu op de er gode!!! :-D
Tusind tak :)
Jeg har lige opdatet din skønne blog med de helt fantastiske opskrifter. Jeg prøvede at lave dine kiks i aftes, men af en eller anden grund blev de bløde, ikke sprøde som jeg havde forestillet mig. Ved du mon hvad jeg kan have gjort galt? Lavet dem for tykke måske? Vil lige skynde mig at sige at de smager rigtig skønt alligevel, mangler bare lige lidt ‘knas’ :)
Kh Anita
Hej Anita,
hvor dejligt at du fandt vej herind :)
Jeg tror muligvis de har været for tykke, Prøv at rulle dem så tyndt du kan og stadig kan stikke dem ud med en kageudstikker – så bliver de bedst og dejligt sprøde
Kh Ann-Christine
Det vil jeg prøve, for det er bestemt ikke sidste gang jeg skal lave nogle af dine lækre opskrifter. Jeg syntes også det er dejligt at læse hvordan du prioriterer eftermiddagshygge og sunde snacks med dine børn – det prøver jeg også når de kommer fra hhv. skole og vuggestue. Prøv i øvrigt at kigge på min nougat/hindbærlagkage, som jeg lavede til min fødselsdag – den er lækker, men bestemt ikke sund :)
Kh Anita
Hej Anita,
Jeg synes det er så vigtigt med de der små hyggestunder og at vi husker det gode måltid :)
Din nougat/hindbærlagkage ser godt nok uimodståelig syndig ud, mums!
Kh Ann-Christine
Hej :)
Tusind tak for en skøn blog – jeg elsker at følge med og bruger ofte dit opskriftindeks til inspiration.
De her kiks ser super lækre ud! Bliver de sprøde? Husker jeg helt forkert når jeg troede at du havde en opskrift på grahamskiks? Jeg kan i hvert fald ikke finde den.
Min svigerinde har lige født sit første barn for to uger siden, så jeg tænker at jeg vil lave en lille lækker kurv med bl.a. de her kiks. Har du andre forslag til hvad jeg kan putte i?
Hej Anna,
Tak for de søde ord!
Ja, det gør de. Jeg bager kun en lille portion, for de holder sig ikke sprøde så længe. Men når de er nybagte, så uhmmm – det er lækkert! Jeg har en opskrift på kardemommekiks med grahamsmel, måske er det den du tænker på: http://www.valdemarsro.dk/kardemommekiks/
Lækkert med sådan en kurv, det er en sød ide. Måske mine müslibarer og dolce latte, fra bloggen i dag og i går + måske et par gode safte, og en god te, min favorit er Cool Mint, den er vildt lækker og kan købes hos en tehandler. Håber du kan bruge ideerne :)
Kh Ann-Christine
Det var lige præcis dem jeg tænkte på ;) tusind tak for svar! Og for de gode tips – jeg må i køkkenet og lave lidt forskellige lækkerier. Er også ret vild med Tante T’s Cool Mint, men overvejer lidt om det skal være en pose Hvid Chokolade te fra Tante T i stedet – den dufter simpelthen så lækkert ;)
Hvid chokolade te, det lyder også helt vildt lækkert! Den må jeg prøve :)