Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rugkiks-og-mini-latte-med-kanel/ Eftermiddagssnack Kiks og knækbrød

Rugkiks

Opskrift på rugkiks, som jeg bager med rugmel og rugflager til sprøde kiks.

Man kan spise dem som de er. Rugkiks er gode til en kop te og jeg kan rigtig godt lide at smøre dem med lidt smør og nyde dem med en skive ost på.

Rugkiks er også lækre til ostebordet, hvor det er lækkert med et lille udvalg af brød, kiks og gode sager til at nyde.

Rug giver en dejlig dyb smag til disse kiks og de bliver mere grove i krummen, end når jeg bruger havregryn og hvedemel. De er ret lækre og jeg kan varmt anbefale, at I prøver dem.

Prøv også: opskrift på havregrynskiks >>

Rugkiks
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT30M25

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 1 dl kogende vand
  • 40 g rugflager
  • 120 g hvedemel
  • 50 g rugmel
  • 45 g sukker
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk flagesalt
  • 100 g smør, stuetempereret
Fremgangsmåde

Hæld kogende vand over rugflagerne i en skål og lad det trække til det er kølet af til stuetemperatur.

Rør hvedemel, rugmel, sukker, bagepulver og flagesalt sammen i en skål og smuldr smørret i, til det har konsistens som fintrevet parmesan.

Rør blandingen sammen med de iblødsatte rugflager og saml dejen til en rund kugle. Sæt dejen i køleskabet i en time.

Rul dejen ud til en tykkelse på cirka 4 mm på et meldrysset bord. Stik kiksene ud med en udstikker eller skær dem i firkanter. Sæt kiksene på en bageplade og prik dem med en gaffel.

Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 15 minutter, til de er let gyldne i kanten. Lad dem køle af på en rist.

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad