Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/koldhaevede-luciabrod/ Boller Brød, Brød og Boller, Juleopskrifter, Kager, Lucia, Vinter

Koldhævede Luciabrød

Koldhævede luciabrød er rigtig lækre, og dejligt at man kan forberede sig aftenen før, så der er lune luciabrød til morgenmad den 13 december.

I min famile har vi en fast tradition med nybagte luciabrød på Luciadag den 13 december og det er virkelig en hyggelig tradition.

Denne opskrift på søde, lækre safranbrød er perfekte til at koldhæve og bage dem til morgenmaden og mine børn får også altid et luciabrød med i madpakken på denne dag.

Prøv også: opskrift på sprøde vafler >>

PT10HPT30M12

Koldhævet Luciabrød

Tid i alt10 timer
Arbejdstid30 min.
Kan frysesJa
Antal12 stk.
Ingredienser
  • 100 g smør
  • 20 g gær
  • 2,50 dl mælk
  • 1 knivspids safran, stødt
  • 45 g sukker
  • 0,25 tsk salt
  • 50 g marcipan, groftrevet
  • 425 g hvedemel
  • 12 chokoladeknapper, til pynt
  • 1 æg, til pensling
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Smelt smør ved lav varme i en gryde. Tag smørret af, så snart det er smeltet.

Kom mælk, safran og gær i en skål og rør til gæren er opløst.
Tilsæt derefter smeltet smør, sukker, revet marcipan og salt og rør godt rundt. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt til sidst dejen godt.

Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt tilsidst dejen godt.

Kom dejen i en ren skål med et fugtigt viskestykke over og stil den i køleskabet natten over.

Næste morgen
Tag skålen ud af køleskabet og rul dejen ud på et meldrysset køkkenbord i en retangel. Skær 16 lange strimler og form brødene i de traditionelle luciaforme eller find på dine egne.

Pynt med chokoladeknapper og lad dejen hæve en time på køkkenbordet.

Pensl forsigtigt uden at trykke dejen flad med sammenpisket æg og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, i 16-18 minutter til brødene er gyldne og gennembagte.