Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bergamotte-smaakager/

Bergamotte småkager

Små sprøde bergamottesmåkager til a nice cup of tea.

Småkager bager vi oftest til jul. Derudover er det oftest biscotti og cookies i ‘småkage-genren’.
Men sådanne små lækre smørbagte bergamotte småkager er så skønne, super sprøde og dejlige når der er bergamotte i sæson.

Bergamotte giver den karakteristiske smag til den lækre Earl Grey te og det vil jo derfor være oplagt at servere de sprøde bergamotte småkager til netop sådan en kop dejlig te.

Prøv også: opskrift på lækre ingefærsmåkager >>

PT30M

Bergamotte småkager

Tid i alt30 min.
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed2 uger
Antal40 stk.
Ingredienser
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 60 g sukker
  • 1 øko bergamotte, fintrevet skal + 1 spsk saft herfra
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 120 g smør, stuetempereret
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Bland mel, bagepulver, sukker, vanilje og fintrevet bergamotteskal godt sammen.

Smuldr smørret i og ælt det hurtigt sammen med 1 spsk bergamottesaft.

Skær dejen i 40 lige store stykker. Tril til kugler og giv dem et lille tryk med en gaffel. Dyp gaflen i iskoldt vand undervejs, så klistre den ikke fast til dejen.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-12 minutter.