Ingefærsmåkager


Min opskrift på skønne ingefærsmåkager er dejlig året rundt og de er næsten hvert år med på min småkagebageliste i juletiden, som en skøn og krydret småkage.
De har en frisk lidt skarp ingefærsmag, som jeg er helt vild med og så er disse ingefærsmåkager samtidig både lidt sprøde og lidt seje i konsistensen. Helt perfekte.
Herligt krydrede og helt perfekt til en kop eftermiddags te, til gløgg eller en dejlig varm juledrik.
Prøv også: min opskrift på de bedste brunkager >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 70 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ingefærsmåkager
- 100 g smør
- 200 g sukker
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 60 g ahornsirup
- 275 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 2 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødt kanel
- 1 knivspids stødt nellike
- 1 nip salt
- 1 æg
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom smør, sukker, frisk ingefær og sirup i en lille gryde og varm op under omrøring til smørret smelter. Tag straks derefter gryden af varmen.
Bland mel, bagepulver, ingefær, kanel, vanilje, nelliker og salt sammen i en ren skål.
Rør æg, samt mel og krydderiblandingen i gryden med den lune smør og sukkerblanding, og rør det hele godt sammen.
Tril dejen til små kugler på størrelse med en pebernød og sæt dem på en bageplade med bagepapir med lidt afstand mellem hver småkage.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-12 minutter.
Lad dem køle af på bagepladen.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej :)
Ville jeg kunne erstatte sukkeret med brun farin i denne opskrift? I så fald, hvilken forskel tror du det vil gøre?
Hej Maja
det kan du godt, de vil blive endnu sprødere og farinen vil give en ekstra karamelliseret smag.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
smager super godt –
men dejen er meget nemmere at arbejde med hvis den lige får 20-30 min i køleskabet inden den sættes ud.
Kan man rulle dejen ud og udstikke den?
Det tror jeg fint du kan. Prøv endelig – sæt den evt på køl 30 minutter før og rul den ud mellem to stykker bagepapir.
Lad mig endelig høre hvordan det gik :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
De blev rigtig fine som udstukket, jeg pyntede dem med hvid chokolade og frysetørret hindbær. Dog fik jeg rullet dejen lidt for tyndt ud så kagerne blev meget sprøde :)
Tusind tak for din fine tilbagemelding – og hvor lyder det lækkert med hvid chokolade og frysetørret hindbær som pynt til dem
Godt nytår
Kh Ann-Christine