Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/blommer-i-madeira/ Dessert Kager og søde sager

Blommer i madeira

Blommer i madeira er en dejlig klassiker! Såvel som fyld i chokolader, men også på dessertbordet, hvor den hjemmelavede blommer i madeira smager vidunderligt serveret med råcreme, vaniljeis eller en sauce anglaise smækfyldt med vanilje.

Jeg bruger oftest opal blommer til denne opskrift, men du kan snildt bruge andre typer af blommer, alt efter hvad du har eller kan finde i supermarkedet.

Prøv også: opskrift på en lækker blommetrifli >>

PT60MPT30M6

Blommer i Madeira

Tid i alt60 min.
Arbejdstid30 min.
Antal6 pers.
Ingredienser
  • 500 g blommer
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • 2 dl madeira
  • 1 vaniljestang
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Skær blommerne i halve eller kvarte og fjern stenen. Prik skindet på blommerne med en nål flere steder.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og bland med sukker. Kom den tomme vaniljestang, sukker med vanilje og vand i en gryde og kog op.

Lad det simre i 5 minutter uden låg.

Tilsæt blommer i gryden, sæt låg på og lad det simre svagt i et par minutter. Sluk for varmen og kom madeira i gryden. Rør forsigtigt rundt og hæld på rengjorte skoldede glas.

Lad blommerne gerne trække i minimum 2 uger.