Tarte Tatin


Tarte Tatin er en af de dejligste franske dessert klassikere. Det er en fransk æbletærte, med mørdej, karamel og æbler og så bages den omvendt – up side down – så fyldet er nederst og bunden øverst under tilberedningen. Når kagen er bagt og klar til servering, så vendes kagen om på fadet, så tærten med de karameliserede æbler ser rigtig skøn og indbydende ud.
Den franske æbletærte kommer oprindeligt fra søstrene Tatin, som serverede den i deres restaurant i 1800 tallet, og siden er blevet en sand klassiker.
Prøv også: Opskrift på bagt æble med marcipan >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 6 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tarte Tatin
- Mørdej
- 240 g hvedemel
- 50 g flormelis
- 1 knivspids salt
- 120 g smør, koldt
- 1 æg, sammenpisket
- Karamel og æblefyld
- 1,50 kg æble, skrællede og skåret i kvarte
- 0,50 øko citron, lidt saft og fintrevet citronskal herfra.
- 175 g sukker
- 75 g smør
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Mørdej
Kør hvedemel, flormelis, salt og smør i en foodprocessor, til det er ensartet. Saml dejen i en skål med sammenpisket æg. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og lad den hvile på køl i 1 time.
Karamel og æblefyld
Kom æblestykkerne i en skål, dryp dem med lidt citronsaft og riv citronskal over. Vend det godt sammen.
Kom sukker på en pande på ca. 22 cm i diameter. Smelt sukkeret langsomt ved lav til middel varme uden at røre i sukkeret.
Tilsæt smør, rør rundt, lad det bruse af og læg æblerne i panden. Vend dem i karamellen og arranger dem derefter i et pænt mønster. Lad dem stå på middelvarme i 5 minutter, så saften fra æblerne kan koge lidt ud i karamellen.
Tag panden af blusset og lad æblerne køle af til stuetemperatur. Læg mørdejen over æblerne og pres den godt ned i kanten af panden hele vejen rundt. Snit et par ridser i dejen, så dampen kan komme ud under bagningen. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 25-30 minutter, til tærten er smukt gylden.
Tag tærten ud af ovnen. Læg en tallerken eller et rundt fad over panden og vend den hurtigt rundt, så kagen kommer ud og panden kan løftes af.
Nyd tærten, mens den stadig er lun, evt. med flødeskum, vaniljeis eller cremefraiche.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Er der en logisk forklaring på hvorfor man ikke må røre rundt i sukkeret før det er helt smeltet? Det er jo det samme med brunkartofter.
Men hvordan kan det være? Forbliver det blankt eller en super sej kemisk reaktion? ;-)
Tak for altid dejlige opskrifter, som bliver brugt flittigt.
Bh. Louise
Hej Louise
jeg oplever at det i såfald nemmere klumper sammen og kan blive sværere at arbejde med :)
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for :)
Kh Ann-Christine
Alt alt alt for mange æbler og alt for meget smør
Det synes jeg ikke … – men gør da endelig bare som du synes den bliver bedst :)
Kh Ann-Christine
Det helt fint:) Jeg skal nok skrive hvis jeg prøver.
Vh. William