Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hybenmarmelade/ Afternoon tea Efterår, Kager og søde sager, Smørbart og Syltetøj

Hybenmarmelade

Hybenmarmelade er virkelig lækkert og særligt en hjemmelavet en af slagsen. Det er ekstra skønt at tænke på, at halvdelen af råvarerne til denne marmelade, kan vi finde ude i naturen.

Hybenbuske er at finde overalt, særligt langs de danske strandkanter, som man kan plukke frit af. Havtorn er også nemt at finde i naturen og vilde æbler kan man være heldig at finde, hvis man ikke har dem i egen have. Det bliver altsammen til en dejlig marmelade med en helt fantastisk smag!

Prøv også: min opskrift på en lækker blåbærkompot >>

PT60MPT20M

Hybenmarmelade

Tid i alt60 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed2 måneder
Kan frysesJa
Antal0.6 liter
Ingredienser
  • 1 vaniljestang
  • 400 g sukker
  • 250 g hyben, rensede
  • 250 g æble, i tern
  • 50 g havtorn
  • 1 øko appelsin, saft og fintrevet appelsinskal
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Gnid vaniljekornene ud i et par spsk af det sukker, der skal bruges til marmeladen.

Kom rensede hyben, æbletern, havtorn, appelsinskal, appelsinsaft, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang i en gryde og kog det op.

Lad det simre under låg i 15 minutter, rør et par gange undervejs. Blend marmeladen med en stavblender, hvis du gerne vil have en mere cremet konsistens.

Skold et par godt rengjorte glas grundigt og ryst dem evt med lidt spiritus.

Hæld den færdige marmelade på glas og luk godt til.