Fødselsdagsboller
Bløde og lækre fødselsdagsboller, som smager helt fantastisk smurt med smør, eller serveret med smør, syltetøj og ost.
Dette er min opskrift på helt klassiske fødselsdagsboller med kardemomme, som er dejlige at servere til fødselsdagskaffen pyntet med fine flag og måske ledsaget af en dejlig lagkage eller andet sødt bagværk.
Det er de bedste skønne fødselsdagsboller af den slags som hurtigt bliver en tilbagevendende tradition år efter år.
Prøv også: flere lækre fødselsdagsopskrifter >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fødselsdagsboller
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 20 g gær
- 3 dl sødmælk, stuetempereret
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 1,50 tsk stødt kardemomme
- 1 æg
- 75 g smør, smeltet
- 50 g fuldkornshvedemel
- 470 g hvedemel
- Til pensling
- 1 æg, til at pensle med
Rør gær ud i en skål med mælk. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen, gerne på røremaskine ved lav hastighed i 10 minutter.
Lad dejen hæve en time på køkkenbordet.
Del dejen i lige store stykker og form helt runde fødselsdagsboller. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og stil bollerne til hævning under et viskestykke i 45 minutter.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i cirka 15-17 minutter.
Lad bollerne køle lidt af på en rist, inden de serveres.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
helt smeltet smør, eller blødt smør?
Hej Hannah
Jeg bruger smeltet smør til fødselsdagsboller.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Du skriver man skal bruge 15 gram gær, hvis man vil langtidshæve mod normalt 20 gram, hvis man bager samme dag. Hvis jeg vil bage 24 boller, er det så korrekt at jeg skal bruge 30 gram til langtidshævning? Synes bare det lyder af meget gær, så vil lige tjekke.
Hej Yvon
jeg plejer ikke selv at fordoble gærmængden når jeg laver dobbeltportion, men ganger blot gær op med 1/2 ekstra ift de andre ingredienser og så justere jeg det istedet på hævetiden. Hævetiden på køkkenbordet afhænger lidt af hvor varmt der er i køkkenet, så jeg ville måske lade den stå i en times tid inden jeg sætter dejen på køl og ellers ikke ændre yderligere.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej:)
Hvor meget og hvor lang tid skal de have i ovnen henholdsvis direkte fra frost og når de har tøet op en halv times tid?
Mvh. Nanna.
Hej Nanna
jeg stænker dem i så fald med vand og giver dem 5-7 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft. Det kan være du lige skal skære dem op til sidst og give dem 1 minut ekstra med det overskårede side op.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine