Snickers
Hjemmelavede snickers er herlige til en god film fredag aften og kombinationen af den franske nougat, sammen med karamel, chokolade og peanuts er altså et himmelsk match.
Jeg laver en klassisk fransk nougat til bunden, blot uden nødder i nougaten. Det giver den perfekte seje konsistens til de færdige chokoladebarer. Man kan koge en karamelcreme selv eller købe en færdiglavet. Karamellen må gerne være lidt tyk, så den hænger ved og ikke løber ud over kanterne på nougaten.
Prøv også: Opskrift på flødeboller >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 15 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Snickers
- Nougat
- 275 g sukker
- 150 g akaciehonning
- 150 g vand
- 125 g glukosesirup
- 2 æggehvide
- 3 spsk flormelis
- 100 g saltede peanuts
- 1 dl karamelcreme
- 200 g mørk chokolade
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom sukker, honning, glukosesirup og vand i en gryde og kog op. Lad det koge til sukkerlagen er 150 grader varmt, mål efter med et termometer.
Pisk æggehviderne helt stive.
Hæld langsomt den varme sukkerlage i de stiftpiskede æggehvider under konstant piskning. Fortsæt med at piske til massen er lun og luftig.
Skrab massen ud på bagepapir og glat den ud til en tykkelse på omkring 8 millimeter. Tryk de saltede peanuts ned i nougaten, så overfladen er ujævn og lad det køle af.
Skær nougaten i 2×6 cm store stykker. Sæt dem på en rist. Kom en stribe tyk karamelcreme på hver og hæld tempereret chokolade over. Lad chokoladen sætte sig inden servering.
Det ligner godt nok den mest syndige weekend mundfuld! Det er hermed på den (laaaange) liste over opskrifter der skal prøves :)
Og stort tillykke med dine store børn! Det går bare alt for hurtigt
ja, det er virkelig en temmelig lækker mundfuld, som varmt kan anbefales at prøve af ;)
Og tusind tak, det går virkelig hurtigt …
Stort tillykke med ungerne i morgen, håber I får nogle dejlige dage. Kh D
Tusind tak, Dorte :)
Nøj hvor ser det lækkert ud. Det er helt klart en opskrift som skal prøves for jeg (og kæresten) er vild med snickers.
Ja, den må I helt bestemt prøve af så.
Martin spørger allerede om jeg ikke vil lave dem igen snart :)
Iiihhh de ser gode ud! Hvilken karamel har du brugt? Kan man bruge den her: http://www.valdemarsro.dk/cremet-karamel-af-kondenseret-maelk/
Tak for altid positive, dejlige indlæg om alle hverdagens små og store emner – og tillykke med de “små” :-). Kh. Line
Ja, lige præcis – jeg havde bare kun kommet så langt som at linke over til den i tankerne ;) Det er opdateret nu.
Og mange, mange tak <3 Det er en fornøjelse at dele.
Kh Ann-Christine
Hvor ser det helt fantastisk lækkert ud, Snickers er virkelig også min yndlings chokoladebar, så jeg skal bestemt prøve denne hjemmelavede version!
Jeg er så glad for, at jeg lige har opdaget din skønne blog! :)
Kh Mette
Kære Mette,
Stort velkommen her til min blog, dejligt at du fandt vej her forbi :)
Og disse snickers kan virkelig varmt anbefales, jeg håber du bliver lige så vilde med dem som vi er
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Sikke en lækker opskrift, den glæder jeg mig til at smage.
Jeg har lige et spørgsmål til nougatmassen – når du skriver “kog op til 150 grader” betyder det så at man skal give den fuld gas på varmen på blusset til massen når den ønskede temperatur, eller skal det stille og roligt nå de 150 grader?
God søndag
Mvh Julie
Kære Julie,
Jeg koger den op ved middelhøj varme.
Rigtig god fornøjelse med den :)
Kh AC
I Guder, lavede disse igår og er allerede hooked, laver klart en dobbelt portion næste gang :-)
Bare lige et tip til andre, så put rigeligt med karamel på, og drys evt med frysetørret hindbær på chokoladen inden den størkner :-)
Tenna
Uhh, hvor er det altså dejligt at høre!
Og mums, med frysetørrede hindbær (og ekstra karamel!)
Kh AC
Hej!
Vi har prøvet at lave dine snickers, men noget er gået galt hér:
“Hæld langsomt den 150 g varme sukkerblanding i marengsen, mens der fortsat piskes til massen er lun og luftig. Skrab massen ud på et stykke bagepapir, som er drysset med flormelis.”
Efter et døgn er vores masse stadig ‘sejt flydende’. Hvad gør vi for at få den så fast i konsistensen, at den kan skrabes ud på et stykke bagepapir?
Håber at høre fra dig snarest muligt, så vi ikke har arbejdet forgæves… ;-)
Hej Trine,
Har I brugt et sukkertermometer og sikret at temperaturen har ramt de 150 grader?
Umiddelbart tænker jeg at det kan skyldes enten temperatur eller at marengsen ikke har været pisket stift nok.
Det skal gerne skrabes ud på et stykke bagepapir straks efter det er pisket med marengsen – og så står der der og sætter sig mens det køler af på køkkenbordet
Jeg tør ikke sige om det kan reddes desværre.
Kh AC
Hej Ann-Christine
Jeg har lige et spørgsmål angående din franske nougat masse. Stopper du med at piske når sukkermassen er kommet i æggehviderne, eller pisker du det i noget tid bagefter også?
Så døjer jeg også med, at massen er så klistret, at der virkelig går en masse til spilde, som sidder fast i skålen, piskerne, skeer, hænder og faktisk alle steder ?
Hvordan får du det hele skrabet af?
Tak for nogle fantastiske opskrifter og dine gode forklaringer, som er til at forstå og følge.
Jeg håber aldrig du bliver træt af, at afprøve nye ting og dele dem med os.
Rigtig god jul hilsen Anne
Hej Anne
Mange tak for din søde hilsen, hvor er det pænt af dig at skrive det ♡
– og jeg tør godt love at jeg fortsætter længe endnu, er så glad for at dele mine opskrifter og inspiration med jer der følger med.
Mht den franske nougat, så pisker jeg til sukkermassen er luftig og lun, så den kan håndteres uden at brænde sig på den. Jeg bruger en fast dejskraber, sådan en lille en af hård plast uden skaft (kan købes billigt i isenkræmmere) det er nemmest at håndtere synes jeg.
Rigtig glædelig jul
Kh AC
Hej AC,
Instruksen omkring flormelis er vidst gået tabt, men jeg kan forstå på ovenstående kommentar at det skal strøs ud på bagepapiret, inden man hælder massen over – er det stadig korrekt?
Mange hilsner
Hej
Jeg har prøvet at lave fransk nougat nogle gange, det går galt hver gang når jeg skal skære den ud. Den klistre helt vildt, så jeg kan slet ikke skære i den.
Nogle gode råd?
Prøv evt at læse min opskrift på fransk nougat
Der har jeg samlet mine tips og grader mv på sukkeret