Flødeboller


Hjemmelavede flødeboller er så lækkert og virkelig et sjovt hyggeprojekt at være sammen om i køkkenet.
De lækre flødeboller er skønne at servere som den lækreste hjemmelavede slik til en god fredagsfilm i sofaen med de allerbedste eller som en dejlig dessert.
Jeg bruger mørk chokolade til overtræk, men endelig prøv dig frem med din favorit og se mange flere skønne tips til hjemmelavede flødeboller under opskriften.
Prøv også: min bedste opskrift på chokolademousse >>
Flødeboller
- Flødebollebund
- 300 g marcipan
- 40 g flormelis
- Flødebolleskum
- 1 vaniljestang
- 250 g sukker
- 110 g glukosesirup
- 70 g vand
- 150 g æggehvide
- overtræk
- 400 g mørk chokolade
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Flødebollebunden
Rul marcipan ud på et bord drysset med flormelis, til marcipanen er ca 5 mm tyk og udstik 12-14 bunde med en rund udstikker.
Bag bundene i 8-9 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, til de er gyldne i kanten. Lad dem køle af på en rist på køkkenbordet.
Flødebolleskum
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og fordel dem i sukkeret. Kom vanilje, sukker, vand og glukosesirup i en gryde og kog det op under jævnlig omrøring, til præcis 117 grader (mål med et sukkertermometer).
Pisk æggehviderne til de er stive og danner toppe. Hæld langsomt den varme sukkerlagen i æggehviderne i en meget tynd stråle. Pisk konstant, så sukkerlagen piskes godt ind i æggehviderne. Pisk i 8-10 minutter, til det er en sej blank flødebolle skum.
Kom flødebolleskum i en sprøjtepose med en rund tyl på 22 mm. eller en stor stjernetyl. Sprøjt toppe på de afkølet flødebollebunde, sæt til side i en times tid på køkkenbordet, så de tørre en anelse i overfladen.
Overtræk flødebollerne
Temperer chokoladen.
Sæt flødebollerne på en rist med bagepapir under risten, og brug en ske til at hælde chokoladen over lidt efter lidt. Alternativt kan du komme chokoladen i en høj smal skål, hvor flødebollerne kan dyppes i en af gangen. Sørg for at al flødebolleskummet er helt dækket med chokolade og at den øverste del af bundene også er dækket.
Næringsindhold

Pr. stk.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Hvilken cookies opskrift brugte du?
Du kan bruge alle mine cookies opskrifter, jeg brugte denne sidst: https://www.valdemarsro.dk/cookies/
Kh AC
Tak for en lækker opskrift – den skal prøves i weekenden.
– ville du fraråde at smide dem i fryseren, hvis vi ikke kan spise dem alle sammen?
Tak for din søde hilsen
Jeg har aldrig prøvet at fryse flødeboller … så det skal jeg ikke komme med et bud på.
Men prøv det endelig og se om det går
God fornøjelse
Kh AC
Hejsa,
Jeg vil også prøve at kaste mig over hjemmelavede flødeboller, men har ingen marcipan og tænkte at lave cookie bund.
Hvad er det for nogle cookies du har brugt i bunden ??
De ser lækre og fine ud..
God påske :)
Help needed!!!
Nu har jeg forsøgt mig med at lave flødebollerne 2 gange. Hvergang jeg sprøjter skum ud på bundene og lader dem stå, så er det som om der siver væske ud af skummen, så hver flødebolle ligger i en lille vandpyt… hvad kan en evt årsag til dette være?
Umiddelbart, så vil jeg tro at enten er æggehviderne ikke pisket nok, eller også har der været lidt knas med temperaturen på sukkeret og når det skal piskes i. Det kan også være de ikke er pisket helt længe nok – det skal gerne have lang tid for at blive rigtig fast.
Kh AC
Hvilken chokolade bruger du?
Har før brugt Callebaut, men har ikke mere og kan ikke skaffe noget på Bornholm.
Så har du et chokoladealternativ? :)
Jeg bruger Valhrona, som er super lækkert og jeg køber det oftest online – og i 1 eller 3 kg poser fordi jeg laver så mange opskrifter, så det kan bedst svare sig :)
Kh AC
Det var en tastefejl – det er 3 spsk.
Tak for at være vaks og lige gøre mig opmærksom på det ♡
Kh AC
Er der noget galt med temperaturerne på chokoladen? Ved 32 grader er den meget tyktflydende. Det gør, at de blødere marcipanbunde ikke kan holde igen og flødebollen ødelægges, når man dypper dem. Ved brug af ske, er der rigtig meget spild pga den tyktflydende konsistens, hvilket gør, at der ikke er nok.
Hej Rene
Temperaturen er rigtig nok når det er ægte mørk chokolade – og det nemmeste er helt klart at hælde chokoladen over fremfor at dyppe flødebollen i. Men ja, det er tricky og et lille tip kan være at blande ren kakaosmør i chokoladen. Det kan købes i specialbutikker og større supermarkeder, og det gør chokoladen tyndere og nemmere at arbejde med.
Kh AC
Kunne du ikke tage flødebollen op i hånden og overhælde den med chokolade over den skål hvor du har chokoladen i så går der ikke noget til spilde?
Jo, det kan du fint gøre. Hvad du synes er nemmest og fungere bedst.
Uanset, så vil den chokolade der evt er til overs kunne bruges igen og kan tempereres på nu til en anden ret. Eller det kan bruges i fx chokoladekage. Så der behøver ikke at være chokoladespild, uanset hvilken metode man vælger til overtræk :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Hvor længe går der inden chokoladen tører?
Det kommer an på hvor koldt de står, hvis du stiller dem på køl i 5-10 minutter, så er de hurtigt klar.
Kh AC
Hejsa.
Jeg vil bage disse flødeboller imorgen, men kan intet se om hvor store bundene skal være? Er der et cm-mål?
Det er helt op til dig hvor store de skal være.
Du kan lave dem større eller mindre, men jo mindre jo nemmere, så prøv med omkring 3 cm bunde
Kh AC
Hvor lang tid kan de holde sig ps de er virkelig gode
Tak :)
Det står i info i opskriften ved siden af antal stk :)
Kan flødebollemassen gemmes og i så fald hvor længe
Kan man lave dele af opskriften på et tidspunkt og andre senere (fx bundene den ene dag og så resten når nevøer og niecer kommer forbi og skal lave flødeboller fra “bunden”)
Hej Jens,
Flødebollefyldet er ikke egnet til at lave i forvejen, men du kan sagtens forberede bundende i god tid.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Hvorfor vil hviderne ikke blive stive? der er æg i som beskrevet, men efter 50 minutters håndpiskning og 10 minutter i blender skete der ikke en skid
Hvis æggeehvider ikke bliver stive når du pisker den med en håndmikser, så skyldes det oftest at der er kommet lidt æggeblomme med eller at der kan have siddet noget fedt på piskerisene eller i skålen. Hvis man fx bruger den samme skål som man lige har pisket flødeskum i (ikke relevant i denne opskrift, men bare for eksemplets skyld).
Stiftpiskede æggehvider lykkedes kun hvis der ikke er æggeblommerester i hviden og de redskaber man bruger er tørre og rene.
Kan det være der er kommet lidt blomme ved, hvis den fx er revnet da du slog æggene ud eller lign?
Kh AC
I nogen opskrifter har jeg set at det bliver anbefalet at tage noget køkkenrulle med eddike på og tørre skålen og piskerisene af med, inden man pisker for netop at afhjælpe dette problem.
Er du også tilhænger af dette?
Jeg oplever ikke det er nødvendigt, men at det er nok at vaske godt af med vand og opvaskemiddel og tørre godt af.
Men hvis du oplever problemer med at piske æggehvider stive, så er det jo bare at prøve det af :)
Kh AC
Mums, har lige lavet dem, de er lækre. Er nødt til at opbevare dem i køleskab. Men skal de helst i plastbøtte eller stå frit?
Vores flødeboller bliver splattede fordi cremen er for flydende. Æggehviderne er ellers stive nok, men når sukkermassen hældes i, bliver den blød. Tager den ellers ved den opgivne temperatur. Det er sket to gange nu. Godt smager de, men flade er de
Hej Kim,
Det er svært at sige, men min umiddelbare tanke er om sukkermassen bliver hældt for hurtigt i æggehviden?
Prøv at skrue op for hastigheden på håndmikser eller maskinen og pisk konstant, mens sukkerlagen meget langsomt hældes i.
Kh Ann-Christine
Tror du man kan lave flødebolleskummet 3-4 timer inden det skal bruges, og så bare opbevare det på køl? Overvejer at lave det til en børnefødselsdag…
Det vil sandsynligvis lykkedes fint at gøre det. Man kan risikere det skiller jo længere tid det står, så jo tættere på at det skal bruges jo bedre.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej..
Du skriver du bruger 150gr æggehvide, hvor mange æggehvider svare det ca. til?
Jeg vil prøve og lave skum af æggehvidepulver.
Tak for en god og inspirerende hjemmeside.
Hilse Joan
Hej Joan,
Det variere en del alt efter størrelsen på ægget, en æggehvide vejer ml 35-40 g.
Tak for din søde hilsen :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann Christine!
Tak for alle dine dejlige opskrifter.
Jeg bøvler med, at Marcipan bundene flader helt ud og bliver hårde. Ligesom om de nærmest smelter i ovnen. Men jeg har oven på 175 grader varmluft. Har du et bud på hvad der går galt for mig?
Mvh Katrine (:
Mange tak for din søde hilsen :)
Hvilken marcipan bruger du?
Kh Ann-Christine