Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/panna-cotta-med-appelsin/ Dessert Efterår, Festmad, Forår, Kager og søde sager, Nytår, Nytårsdessert, Sommer, Vinter

Panna Cotta med appelsin

Panna Cotta med appelsin er en uimodståelig skøn dessert, og kan varieres med mange skønne smagsgivere og her serverer jeg den med appelsingelé med et strejf af lakrids og hvid chokolade.

Den italienske dessert er perfekt til nytårsaften og gæstemiddage for den kan tilberedes i forvejen – allerede dagen før eller om formiddagen, så der er god tid til at nyde aftenen og hyggestund med gæsterne ved bordet i stedet for at stå i køkkenet.

Prøv også: alle mine bedste opskrifter på nytårsdessert her >>

PT4HPT45M4

Panna Cotta med appelsin og lakrids

Tid i alt4 timer
Arbejdstid45 min.
Holdbarhed1 dag
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Panna Cotta
  • 1 vaniljestang
  • 60 g sukker
  • 5 dl piskefløde
  • 1 dl sødmælk
  • 3 ark husblas
  • Appelsin og lakrids
  • 2 dl appelsinjuice
  • 25 g sukker
  • 1,50 ark husblas
  • Derudover
  • 90 g hvid chokolade, finthakket
  • 0,75 dl piskefløde
  • 0,50 tsk rålakridspulver
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud på et skærebræt, kom lidt sukker på og vende det i vaniljen med bagsiden af en ske, for at skille vaniljekornene fra hinanden.

Kom husblas bladene et af gangen i en skål med rigeligt koldt vand.

Kom vanilje, sukker, piskefløde, sødmælk og den tomme vaniljestang i en gryde og kog det op til ca. 90 grader og tag gryden af varmen.

Vrid husblas for vand og kom dem straks derefter i den varme væske i gryden, rør godt igennem til det er helt smeltet. Tag vaniljestangen op og lad vaniljeflødecremen køle af på køkkenbordet i 1 time og 30 minutter. Rør det godt igennem og hæld derefter på serveringsglas.

Hvis glassene skal have panna cotta på skrå, så hældes det forsigtigt i glassene, som stilles på køl på i et fad med et viskestykke, der holder glasset stående på skrå. Lad det stå på køl i 2-3 timer.

Appelsin og lakrids
Kom husblas i en skål med koldt vand.

Kom appelsinjuice og sukker i en gryde og kog det op til sukkeret er smeltet.  Sluk for varmen. Vrid husblas for vand og kom det i gryden og rør godt igennem.

Sæt på køl i en time og drys derefter en knivspids rålakridspulver i. Når panna cottaen har hvilet på køl i 3 timer, så kan appelsin gelé forsigtigt hældes over panna cotta, som derefter sættes på køl indtil den skal serveres.

Hvid chokolademousse
Sæt en skål over et vandbad med kogende vand. Kom den hvide chokolade i skålen og sluk straks for vandet. Rør godt rundt til chokoladen smelter. Tag chokoladen af vandbadet, så snart den er næsten smeltet og rør den færdig uden varme, til den er helt smeltet. Pisk fløden til en luftig flødeskum og pisk den hvide chokolade i. Kom på en sprøjtepose med tyl, sæt i køleskab i 15 minutter til det er fast nok til at sprøjte ud i toppe og pynt så med hvid chokoladetoppe og en anelse rålakridspulver.